Ydelsesreformen 2025 – mod lige rettigheder og pligter?
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v57i3.158804Keywords:
kontanthjælp, ydelsesreform, universalisme, socialt medborgerskab, differentieringAbstract
Bevæger kontanthjælpssystemet sig med ydelsesreformen 2025 mod større lighed i rettigheder og pligter – eller fastholdes et differentieret sikkerhedsnet? Artiklen analyserer reformens design og konsekvenser med udgangspunkt i begreberne universalisme og socialt medborgerskab og fokuserer på dækning, ydelsesniveau og vilkår for modtagelse. Reformen forenkler systemet gennem færre ydelser og satser samt afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Samtidig introduceres nye klare, positive incitamenter til beskæftigelse. Indførelsen af fritidstillægget markerer et socialpolitisk nybrud, hvor børn tildeles individuelle sociale rettigheder. Trods dette videreføres en række differentierede regler gennem mindstesats og arbejdspligt for udvalgte grupper. Artiklen konkluderer, at reformen tager vigtige skridt mod ensartet behandling og social inklusion, men at et universelt medborgerskab kræver yderligere reduktion af forskelle i rettigheder og pligter.
References
Andersen, Bent Rold (1973). Grundprincipper i socialpolitikken. Det danske forlag.
Andersen, Torben M., Marianne Simonsen, Lars Skipper, Michael Svarer og Rune Vejlin (2021). Litteratursurvey af effekter af kontanthjælpslignende ydelser. Økonomisk Institut, Aarhus Universitet (2. maj 2025).
Benjaminsen, Lars, Morten Enemark og Jesper Birkelund (2016). Fattigdom og afsavn. VIVE (2. maj 2025).
Blomqvist, Paula og Joakim Palme (2020). Universalism in welfare policy: The Swedish case beyond 1990. Social Inclusion 8 (1): 114-123.
Bonke, Jens og Anders Christensen (2016). Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste man kan leve for? Syddansk Universitetsforlag og Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Cecchini, Mathilde (2024). “Jeg var bange for hvad jeg gik i møde” – en analyse af borgeres oplevelse af uvished i mødet med kontanthjælpssystemet. Politica 56 (4): 361-384.
Danmarks Statistik (2025). Kontanthjælp efter køn, tid, alder og visitation (KY01) (2. maj 2025).
Esping-Andersen, Gøsta (1990). The three worlds of welfare capitalism. Princeton University Press.
Hansen, Finn Kenneth, Henning Hansen og Malte Wingender (2015). Notat: Hvad koster det at leve? CASA.
Hansen, Hans og Marie Louise Schultz-Nielsen (2015). Kontanthjælpen gennem 25 år: modtagere, regler, incitamenter og levevilkår fra 1987 til 2012. Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Herd, Pamela og Donald Moynihan (2018). Administrative burden: Policymaking by other means. Russel Sage.
Jensen, Magnus Thorn og Asbjørn Sonne Nørgaard (2024). Udhulingen af kontanthjælpen: En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år. Cevea.
Jæger, Mads (2000). T. H. Marshall og det moderne medborgerskab. Tidsskrift for Velferdsforskning 3 (4): 219-233.
Jønsson, Heidi Vad (2014). Immigrations- og integrationspolitik, pp. 861-996 i Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.) Hvor glider vi hen? Dansk velfærdshistorie Bind VI. Syddansk Universitetsforlag.
Kolstrup, Søren (2011). Fra fattiglov til forsorgslov, pp. 149-232 i Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.), Mellem skøn og ret, Dansk velfærdshistorie Bind II. Syddansk Universitetsforlag,
Kolstrup, Søren (2012). Fra forsorgslov til bistandslov, pp. 163-238 i Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.), Velfærdsstatens storhedstid, Dansk velfærdshistorie Bind IV. Syddansk Universitetsforlag.
Kolstrup, Søren (2013). Bistandsloven – idealer og praksis, pp. 137-241 i Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.), Velfærdsstaten i tidehverv, Dansk velfærdshistorie Bind V. Syddansk Universitetsforlag.
Kolstrup, Søren (2014). Aktiveringslinjens gennembrudsår og konsolidering, pp. 177-335 i Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.), Hvor glider vi hen? Dansk velfærdshistorie Bind VI. Syddansk Universitetsforlag.
Kvist, Jon og Ivan Harsløf (2014). Workfare with Welfare Revisited: Instigating dual tracks based on ethnicity, pp. 47-72 i Ivar Lødemel og Amilcar Moreira (red.), Activation or workfare?: Governance and neo-liberal convergence. Oxford University Press.
Larsen, Christian Albrekt og Jørgen Goul Andersen (2015). Den universelle velfærdsstat: funktionsmåde, folkelig opbakning og forandring. Frydenlund Academic.
Lister, Ruth (2003). Citizenship: Feminist perspectives. 2. udg. Macmillan.
Madsen, Jonas Krogh, Martin Bækgaard og Jon Kvist (2022). Scarcity and the mind-sets of social welfare recipients: Evidence from a field experiment. Journal of Public Administration Research and Theory 33 (4): 675-687.
Marshall, T.H. (1950). Citizenship and social class and other essays. Cambridge University Press.
Ottesen, Mai Heide, Asger Graa, Karen Margrethe Dahl, Anne-Dorthe Hestbæk, Mette Lausten, Signe Rayce og Barbara Tagmose (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. VIVE (2. maj 2025).
Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance (2013). Reform af kontanthjælpssystemet, aftale af den 18. april 2013. Beskæftigelsesministeriet (2. maj 2025).
Regeringen (2019). Kommissorium for Ydelseskommissionen. Beskæftigelsesministeriet (2. maj 2025).
Regeringen (2022). Ansvar for Danmark: Det politiske grundlag for Danmarks regering. Statstministeriet (2. maj 2025).
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative (2023). Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp. Beskæftigelsesministeriet (5. februar 2025).
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti (2023). Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgerne i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne. Regeringen (5. februar 2025).
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre (2023). Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst. Beskæftigelsesministeriet (18. august 2024).
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne (2022). Aftale på plads: Nyt kontanthjælpssystem til gavn for børnene. Beskæftigelsesministeriet (8. august 2024).
Rådet for Socialt Udsatte (2003). Sociale ydelser i et fattigdomsperspektiv. Rådet for Socialt Udsatte.
Titmuss, Richard M. (1976). Commitment to welfare, 2. udg. George Allen and Unwin.
Wikipedia (2025a). Carina-effekten (2. maj 2025).
Wikipedia (2025b). Dovne Robert (2. maj 2025).
Ydelseskommissionen (2021a). Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem. Beskæftigelsesministeriet (18. august, 2024).
Ydelseskommissionen (2021b). Vores anbefalinger kan både øge beskæftigelsen og styrke børnefamilierne, debatindlæg, Berlingske, 2. juli (2. maj 2025).
Ydelseskommissionen (2021c). Ydelsessystemet bør tage højde for at mange unge har udfordringer udover ledighed, debatindlæg, Politiken, 19. juni (2. maj 2025).
Ydelseskommissionen (2021d). Kort sagt anbefaler vi et enkelt system, hvor folk belønnes for arbejde – også selvom det ikke er fuld tid, debatindlæg, Børsen, 3. juni (2. maj 2025).
Ydelseskommissionen (2021e). Derfor løfter vores forslag ikke alle danske børn ud af fattigdom, debatindlæg, Politiken, 2. juni (2. maj 2025).
