Diskriminerer danske vælgere kvindelige og etniske minoritetskandidater? Resultater fra et surveyeksperiment
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v55i4.141535Keywords:
politiske kandidater, etniske minoriteter, køn, Social Dominance Orientation, politisk ideologi, diskriminationAbstract
Repræsentation af såvel kvinder som etniske minoriteter er et tilbagevendende tema ved danske valgkampe. En mulig forklaring på den vedblivende underrepræsentation er, at vælgerne vurderer kvinder og etniske minoritetspersoner mindre positivt sammenlignet med etnisk danske mænd, og at denne tendens potentielt er stærkest blandt højreorienterede vælgere med høj Social Dominance Orientation (SDO). Analyser fra et surveyeksperiment med 1116 repræsentative danskere viser, at danskerne gennemsnitligt ikke vurderer kvinder og etniske minoritetspersoner som dårligere politikere. Nuancerede eksplorative analyser viser dog, at vælgerne i takt med stigende SDO og højreorientering vurderer etniske minoritetskandidater mindre positivt, mens et tilsvarende ideologisk mønster ikke findes for kvindelige kandidater. Repræsentationsproblemer for kvinder og etniske minoriteter relaterer sig således forskelligt til SDO og politisk ideologi. Resultaternes teoretiske og normative implikationer diskuteres afslutningsvis.
References
Andreasen, Kasper B. (2019). 70 kvinder valgt ind i Folketinget – men Danmark halter fortsat bagefter i Norden. TV2.dk, 6. juni.
Bateson, Regina (2020). Strategic discrimation. Perspectives on Politics 18 (4): 1068-1087.
Bhatti, Yosef, Kasper Møller Hansen og Ulrik Kjær (2017). Forskere: Nydanskere er underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne. Vive.dk, 25. oktober.
Chattopadhyay, Raghabendra og Esther Duflo (2004). Women as policy makers: Evidence from a randomized policy experiment in India. Econometrica 72 (5): 1409-1443.
Dahl, Malte og Jacob Nyrup (2021). Confident and cautious candidates: Explaining under-representation of women in Danish municipal politics. European Journal of Political Research 69: 199-224.
Danmarks Statistik (2022). Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget. Dst.dk, 4. oktober.
Dinesen, Peter Thisted, Malte Dahl og Mikkel Schiøler (2021). When are legislators responsive to ethnic minorities? Testing the role of electoral incentives and candidate selection for mitigating ethnocentric responsiveness. American Political Science Review 115 (2): 450-466
Duckitt, John og Chris G. Sibley (2010). Personality, ideology, prejudice, and politics: A dual-process motivational model. Journal of Personality 78 (6): 1861-1894.
Falzzad, Ehsan (2022). Hver syvende er indvandrer eller efterkommer, men kun to sidder i Folketinget. TV2ostjylland.dk, 14. november.
Fisher, Stephen D., Anthony F. Heath, David Sanders og Maria Sobolewska (2014). Candidate ethnicity and vote choice in Britain. British Journal of Political Science 45: 883-905.
Frost, Karl Emil (2021). Flere kvinder kommer i byrådet: Især i og omkring København er der fremgang. Altinget, 30. november.
Fleischer, Max Ole og Maiken Friis Lange (2017). Leverpostejsfarvede byråd: Ikke en eneste indvandrer er valgt ind i Midt- og Vestjylland. Dr.dk, 25. november.
Green, Jon, Brian Schaffner og Sam Luks (2022). Strategic discrimination in the 2020 Democratic primary. Public Opinion Quarterly 86 (4): 886-898.
Ho, Arnold. K., Jim Sidanius, Nour Kteily, Jennifer Sheehy-Skeffington, Felicia Pratto, Kristin E. Henkel, Rob Foels og Andrew L. Stewart (2016). The nature of social dominance orientation: Theorizing and measuring preferences for intergroup inequality using the new SDO7 scale. Journal of Personality and Social Psychology 109 (6): 1003-1028.
Kinder, Donald, Molly E. Reynolds og Nancy Burns (2019). Categorical politics in action: Gender and the 2016 Presidential Election, pp. 159-174 i Adam J. Berinsky (red.), New directions in public opinion (3. udg.). New York. Routledge.
Koenig, Anne M., Alice H. Eagly, Abigail A. Mitchell og Tiina Ristikari (2011). Are leader stereotypes masculine? A meta-analysis of three research paradigms. Psychological Bulletin 137 (4): 616-642.
Laustsen, Lasse og Michael Bang Petersen (2020). Online tallies and the context of politics: How online tallies make dominant candidates appear competent in contexts of conflict. American Journal of Political Science 64 (2): 240-255.
McDermott, Monika L. (1998). Race and gender cues in low-information elections. Political Research Quarterly 51 (4): 895-918.
Navarrete, Carlos D., Melissa M. McDonald, Ludwin E. Molina og Jim Sidanius (2010). Prejudice at the nexus of race and gender: An outgroup male target hypothesis. Journal of Personality and Social Psychology 98 (6): 933-945.
Petersen, Michael Bang og Lasse Laustsen (2019). Upper-body strength and egalitarianism: Twelve conceptual replications. Political Psychology 40 (2): 375-394.
Portman, Lea og Nenad Stojanović (2019). Electoral discrimination against immigrant-origin candidates. Political Behavior 41: 105-134.
Scheibye, Ulrik (2017). Se kortet: Her er der flest kvinder i byrådet. TV2.dk, 25. november.
Schwarz, Susanne og Alexander Coppock (2022). What have we learned about gender from candidate choice experiments? A meta-analysis of sixty-seven factorial survey experiments. The Journal of Politics 84 (2): 655-668.
Sidanius, Jim og Felicia Pratto (1999). Social dominance: An intergroup theory of social hierarchy and oppression. New York: Cambridge University Press.
Teele, Dawn Langan, Joshua Kalla og Frances Rosenbluth (2018). The ties that double bind: Social roles and women’s underrepresentation in politics. American Political Science Review 112 (3): 525-541.
Thrasher, Michael, Galina Borisyuk, Colin Rallings og Richard Webber (2015). Candidate ethnic origins and voter preferences: Examining name discrimination in local elections in Britain. British Journal of Political Science 47: 413-435.
Tokeshi, Matthew (2020). Why are African American governors and U.S. senators so rare? Exploring white voters’ responses to African American statewide candidates. Political Behavior 42: 285-304.
Uldall, Rosa (2022). Historisk mange kvinder i Folketinget: “Et glasloft er brudt”. Dr.dk, 3. november.
Zakrisson, Ingrid (2005). Construction of a short version of the right-wing authoritarianism (RWA) scale. Personality and Individual Differences 39: 863-872.
