Modernisering og islampolitik i det nederlandske Indien
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v39i2.140095Abstract
Artiklen undersøger den hollandske kolonipolitik i Indonesien, hvis såkaldte eti-ske politik kan betragtes som en forløber for vestlige staters aktuelle involvering i stats- og nationsbygning i Mellemøsten. Det sker gennem en introduktion af Christiaan Snouck Hurgronje (1857-1936), som ud over at være kolonirådgiver også var Hollands førende orientalist og grundlægger af de moderne islamiske studier. Ved at fokusere på Hurgronjes liv og værk, som kan betragtes som en af Europas første områdespecialister, uddrages en række indsigter fra hans fejlslagne moderniseringspolitik, som også synes at have aktuel relevans for udenrigspoliti-ske beslutningstageres forsøg på at demokratisere Mellemøsten. Det gælder ikke mindst Hurgronjes måde at forholde sig til politiseringen af islam, der viser påfal-dende fællestræk med det ideologiske tankesæt, ud fra hvilket de liberale interna-tionalister har forsøgt at fremme demokrati i Mellemøsten.