Manden bag ondskaben. Hvordan Breivik dræbte uden skam
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v47i3.131443Abstract
Terroraktionen den 22. juli 2011 i Norge efterlader en todelt undren: Hvordan var Breivik i stand til at udføre en sådan ondskab? Hvorfor giver han efterfølgende ikke udtryk for nogen anger eller skyldfølelse? Artiklen vil kaste lys over disse spørgsmål ved hjælp af Albert Banduras teori om moralsk afkobling samt Christopher Laschs teoretisering af den narcissistiske personlighedstype og perspektiver fra terrorlitteraturens lone wolf-begreb. Analysen viser, at Breivik havde underlagt sig en stærk ideologi og herigennem kognitivt konstrueret en krigssituation, som gjorde handlingen retfærdig, ofrene skyldige og konsekvenserne nødvendige. Igennem disse kognitive omformuleringer så han sig selv som en krigshelt og følte derfor ikke anger, men derimod stolthed over sine handlinger.
References
Appleton, Catherine (2014). Lone wolf terrorism in Norway. The International Journal of Human Rights 18 (2): 127-142.
Aspaas, Agnar og Terje Tørrissen (2012). Rettspsykiatrisk erklæring til Oslo tingrett – Avgitt 10.04.12 i henhold til oppnevning den av 13.01.12. http://www.vg.no/nyheter/innenriks/22-juli/psykiatrisk_vurdering/ (1. april, 2013).
Bandura, Albert (1998). Mechanisms of moral disengagement, pp. 161-191 i Walter Reich (red.), Origins of Terrorism, Psychologies, Ideologies, Theologies, States of Mind. Baltimore: John Hopkins University Press.
Borum, Randy (2011). Radicalization into violent extremism i: a review of social science theories. Journal of Strategic Security 4 (4): 7-36.
Boysen, Tanja (2012). Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv. Frederiksberg: Frydenlund.
Breivik, Anders (Andrew Berwick) (2011). 2083 – A European Declaration of Independence. London.
Damløv, Louise og Cecilie Kallestrup (2012). Tre meter fra Breivik – En beretning fra Nordens største terrorretssag. København: Informations Forlag.
Enerstvedt, Regi Theodor (2012). Massemorderen som kom inn fra ingenting. Oslo: Marxist Forlag.
Gullestad, Siri Erika (2012). 22.juli i et psykologisk perspektiv. Nytt Norsk Tidsskrift 29 (1): 5-15.
Hornemann, Johanne Duus, Mathilde Hørmand Pallesen, Dorte Remar og Daniel Øhrstrøm (2011). Det store spørgsmål: Hvem kan finde på at gøre dette? Kristeligt Dagblad, 29. juli.
Husby, Torgeir og Synne Sørheim (2011). Rettspsykiatrisk erklæring avgitt den 29.11.11 til Oslo tingrett i henhold til oppnevnelse av 28.07.11. http://www.vg.no/nyheter/innenriks/22-juli/psykiatrisk_vurdering/ (1. april 2013).
Lasch, Christopher (1979). The Culture of Narcissism – American Life in an Age of Diminishing Expectations. Canada: Abacus.
Laustsen, Carsten Bagge (2002). Bøddel og offer – en diskussion af Adolf Eichmanns væren i verden, pp. 125-155 i Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff (red.), Ondskabens banalitet – Om Hannah Arendts ”Eichmann i Jerusalem”. København: Museum Tusculanums Forlag.
NRK (2012). Dette blev sagt femte dag i retten. 20. april. http://www.nrk.no/227/dag-for-dag/dette-ble-sagt-femte-dag-i-retten-1.8090298 (3. juni, 2013).
Pantucci, Raffaello (2011). What have we learned about lone wolves from Anders Behring? Perspectives on Terrorism 5 (5-6): 27-42.
Ravndal, Jacob Aasland (2012). A post trial profile of Anders Behring Breivik. Combating Terrorism Center at West Point.
Rosenqvist, Randi (2011). NOTAT – Foreløpig psykiatrisk vurdering av forhold rundt Anders Behring Breivik, 18.08.2011, Kriminalomsorgen, Ila fengsel og forvaringsanstalt, http://www.vg.no/nyheter/innenriks/22-juli/psykiatrisk_vurdering/ (1. april 2013).
Schkade, David, Cass R. Sunstein og Reid Hastie (2010). When deliberation produces extremism. Critical Review 22 (2-3): 227-252.
Silke, Andrew (2004). Courage in dark places: reflections on terrorist psychology. Social Research 71 (1): 177-198.
Silke, Andrew (2009). Cheshire-Cat logic: the recurring theme of terrorist abnormality in psychological research, pp. 95-109 i Jeff Victoroff og Arie W. Kruglanski (red.), Psychology of Terrorism. Key Readings. Classic and Contemporary Insights. Florence: Psychology Press.
Solvoll, Einar og Morten Malmø (2011). Tragedien som samlet Norge – 22.07.2011: Da terroren rammet Oslo og AUFs sommerleir på Utøya. AIT Otta: Forlaget Historie og Kultur.
Stroud, Joe (2013). The importance of music to Anders Behring Breivik. Journal of Terrorism Research 4 (1): 5-18.
Sunstein, Cass R. (2007). The polarization of extremes. The Chronicle of Higher Education 54 (16): B.9.
Svensgaard, Karina (2011). Breivik hørte Lord of the Rings for at overdøve skrigene, Berlingske Tidende, 26.juli, 14:50, opdateret lørdag 15. september 2012, http://www.bt.dk/udland/breivik-hoerte-lord-of-the-rings-for-at-overdoeve-skrigene (5. maj 2013).
Vetlesen, Arne Johan (1993). Why does proximity make a moral difference? Coming to terms with a lesson learned from the Holocaust. Praxis International 12 (4): 371-386.
Victoroff, Jeff (2009). The mind of the terrorist: a review and critique of psychological approaches, pp. 55-87 i Jeff Victoroff og Arie W. Kruglanski (red.), Psychology of Terrorism. Key Readings. Classic and Contemporary Insights. Florence: Psychology Press.
