Hvad betød den økonomiske krise for danske kommuners økonomistyring?
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v49i1.131266Abstract
Denne artikel undersøger forandringer i danske kommuners økonomistyring under en periode med stigende økonomisk pres via casestudier af fem danske kommuner. Fokus er på samspillet mellem økonomifunktionens rådgivende funktion og fagområdernes besluttende funktion. Artiklen viser ikke overraskende, at den økonomiske krise har øget kommunernes fokus på at styre deres udgifter både i budgetlægning og -opfølgning. Mekanismen synes at være en styrkelse af udgiftsvogterne relativt til udgiftsadvokaterne i organisationen, særligt ved en styrkelse af økonomifunktionen. Mere overraskende finder artiklen, at tiltag for at styrke koblingen af den faglige og økonomiske styring via økonomifunktionens rådgivning af fagområderne ikke slår igennem som ændrede handlinger hos de faglige beslutningstagere. Som årsag til denne dekobling peger artiklen på udfordringer i samarbejdet mellem den styrkede økonomifunktion og de beslutningstagere, der skal omsætte økonomifunktionens rådgivning til handling ude i virkeligheden.
References
Bæk, Thomas A., Mikkel M. Q. Andersen og Steffen K. J. Krahn (2016). Sanktionslovgivningen og kommunernes økonomiske styring. København: Kora.
Brunsson, Nils (1989). The Organization of Hypocrisy: Talk, Decisions and Actions in Organizations. New York: John Wiley.
Christoffersen, Henrik og Kurt K. Klausen (2012). Den danske kommunekonstruktion. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Deloitte (2011). Kortlægning af økonomi- og virksomhedsstyring i udvalgte statslige institutioner. København: Deloitte.
Elm-Larsen, Rolf (2007). Forvaltningsrevision. Begreb, teori og proces. København: Samfundslitteratur.
Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL (2013). God økonomistyring i kommunerne. Sammenfatning. www.fm.dk/nyheder/rss/rssfeed/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%201.God%20%C3%B8konomistyring%20i%20kommunerne.pdf.
Foged, Søren K. (2015). En effektevaluering af sanktioner på danske kommuners regnskaber, 2010-2013. Økonomi & Politik 88 (1): 57-75.
Foged, Søren K. og Eva M. Sørensen (2016). Spareadfærd i krisetider: danske kommuner mellem strategi, omkostningseffektiviseringer og grønthøstere. Public Governance Research 1: 133-166.
Gerring, John (2007). Case Study Research. Principles and Practices. New York: Cambridge University Press.
Good, David H. (2007). The Politics of Public Money. Toronto: University of Toronto Press.
Greve, Carsten og Niels Ejersbo (2013). Udviklingen i styringen af den offentlige sektor. Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen. www./produktivitetskommissionen.dk/media/142136/Baggrundsnotat%20af%20Greve%20og%20Ejersbo.pdf
Hansen, Hanne F. og Mads Kristiansen (2014). Ansvarlighed i en krisetid – konsekvenser af budgetloven og nye krav til økonomistyring, pp. 257-290 i Caroline H. Grøn, Hanne F. Hansen og Mads Kristiansen (red.), Offentlig styring. Forandringer i krisetider. København: Hans Reitzels Forlag.
Heald, David og Christopher Hood (2014). The politics of fiscal squeeze, pp. 3-25 i Christopher Hood, David Heald og Rozana Himaz (red.), When The Party’s Over. Oxford: Oxford University Press.
Houlberg, Kurt og Kræn B. Jensen (2010). Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer. København: AKF.
Houlberg, Kurt og Lene H. Pedersen (2015). Political consensus and fiscal outcomes. Local Government Studies 41 (1): 78-99.
Jørgensen, Torben B. (1981). Når staten skal spare. Et studie i politiske og administrative problemer med at fordele besparelser. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Kioko, Sharon N., Justin Marlowe, David S. T. Matkin, Michael Moody, Daniel L. Smith og Zhirong J. Zhao (2011). Why public financial management matters. Journal of Public Administration Research and Theory 21 (suppl 1): i113-i124.
Klausen, Kurt K. (2010). Koncernledelse i det offentlige – nu også i kommunerne? Ledelse & Erhvervsøkonomi 2: 7-24.
Klausen, Kurt K. og Johannes Michelsen (2004). Institutionslederen – en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner. København: Lederne.
Melander, Preben (1987). Økonomistyring i offentlige organisationer – høje idealer, svage signaler, begrænsede potentialer. Politica 19: 434-453.
Melander, Preben (1994). Økonomistyringens dilemmaer og drivkræfter – fra økonomisk beslutningslogik til politisk multicentreret kamparena. Ledelse & Erhvervsøkonomi 58 (3): 151-168.
Melander, Preben (2006). Design og forankring af økonomistyringskoncepter og -teknologier – Er det forsvarligt at anvende én generel analyseramme?, pp. 22-28 i Preben Melander og Steen Nielsen (red.), Moderne økonomistyringsværktøjer – Valg, design og anvendelse i praksis. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Nielsen, Steen (2006). Tanker om og perspektiver på design af Økonomistyrings Systemer set i lyset af de Moderne Økonomistyrings Værktøjer, pp. 37-47 i Preben Melander og Steen Nielsen (red.), Moderne økonomistyringsværktøjer – Valg, design og anvendelse i praksis. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Nørreklit, Hanne (1992). Konstruktion af aktørstilpassede økonomistyringssystemer. Ledelse & Erhvervsøkonomi 56 (3): 149-155.
Pandey, Sanjay K. (2010). Cutback management and the paradox of publicness. Public Administration Review 70 (4): 564-571.
Pollitt, Christopher (2002). Clarifying convergence. Striking similarities and durable differences in public management reform. Public Management Review 4 (1): 471-492.
Rubin, Irene (2010). The Politics of Public Budgeting. Washington: CQ Press.
Schick, Allen (2009). Crisis Budgeting. OECD Jounal on Budgeting 3: 1-14.
Sørensen, Eva M. og Søren K. Foged (2015). Mål- og resultatstyring i kommunerne efter krisen. Økonomi & Politik 88 (1): 46-56.
Suenson, Emil L., Peter Nedergaard og Peter M. Christiansen (2015). Why lash yourself to the mast? The case of the Danish “budget law”. Public Budgeting & Finance 36 (1): 3-21.
