Engangs- og flergangsskiftere: to typer partiskiftere
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v50i1.131224Abstract
I dag er det mere end hver tredje vælger, der skifter parti fra et folketingsvalg til det næste. Store dele af litteraturen peger på, at disse skiftere typisk er at finde blandt de vælgere, der er mindre engagerede i politik, har færre politiske kompetencer og i stedet vælger lidt tilfældigt blandt partierne. Det er imidlertid fejlagtigt at betragte partiskifterne som en homogen gruppe. En analyse af Valgundersøgelsens paneldata fra perioden 1998-2005 viser, at der er forskel på de skiftere, der blot lejlighedsvis skifter parti, og så dem, der skifter flere gange i træk. Hvor flere partiskift ganske rigtigt er forbundet med mindre engagement og kompetencer samt med en form for afmagt i forhold til det politiske, så er dette ikke tilfældet for dem, der foretager et enkelt skift.
References
Aardal, Bernt (1999). Et uroligt velgerfolk, i Bernt Ardal (red.), Velgere i 90-årene. Oslo: NKS-Forlaget.
Aardal, Bernt (2003). Velgere i bevegelse, i Bernt Ardal (red.), Velgere i villrede. En analyse av stortingsvalget 2001. Oslo: N.W. Dam & Søn.
Aardal, Bernt (2011). Mange blir valgt men få blir gjenvalgt, i Bernt Ardal (red.), Det politiske landskap. En studie av stortingsvalget 2009.
Andersen, Johannes (2008). Partiskiftere og politik som oplevelse. Mediekultur 44: 6-15.
Andersen, Johannes (2017). Manglende tillid til politikere – økonomisk usikkerhed, politisk uenighed eller generel afmagt?, i Kasper Møller Hansen og Rune Stubager (red.), Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015. København: DJØF-forlag.
Boyd, Richard W. (1986). Electoral change and the floating voter: The Reagan elections. Political Behavior 8 (3): 230-244.
Campbell, Angus, Philip E. Converse, Warren E. Miller og Donald E. Stokes (1960). The American Voter. Chicago: The University of Chicago Press.
Converse, Phillip E. (1962). Information flow and the stability of partisan attitudes. Public Opinion Quarterly 26: 578–99.
Converse, Philip E. (1964) The nature of belief systems in mass publics, i David E. Apter (red.), Ideology and Discontent. New York: Free Press of Glencoe.
Dalton, Russell, J. (1984). Cognitive mobilization and partisan dealignment in advanced industrial democracies. Journal of Politics, 46: 264–284.
Dalton, Russell J. (2000). The Decline of Party Identifications, i Dalton, Russell J. og Martin Wattenberg (eds.) Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies. New York: Oxford University Press.
Dalton, Russell J. (2007). Partisan Mobilization, Cognitive Mobilization and the Changing American Electorate. Electoral Studies, 26 (2): 274-286.
Daudt, Harry (1961). Floating Voters and the Floating Vote. A Critical Analysis of American and English Election Studies. Leiden: H. E. Stenfert Kroese.
Goul Andersen, Jørgen (2016). Politisk mistillid, i Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), Vælgere på vandring, 2011-2015. Fra krisevalg til jordskredsvalg. København: Frydenlund Academic.
Goul Andersen, Jørgen og Ole Borre (2003) Nye skillelinjer og nye vælgere, i Jørgen Goul Andersen og Ole Borre (red.), Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Aarhus: Systime academic.
Hansen, Kasper Møller (2014). Tvivlerne under valgkampen, i Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen (red.), Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Hansen, Kasper Møller og Rune Stubager (2017). Folketingsvalget 2015, i Kasper Møller Hansen og Rune Stubager (red.), Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015. København: DJØF-forlag.
Hansen, Kasper Møller, Slothuus, Rune og de Vreese, Claes (2007). Man har et parti, indtil man finder et nyt, i Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Kasper Møller Hansen og Hans Jørgen Nielsen (red.), Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Aarhus: Academica.
Holmberg, Sören og Henrik Oscarsson (2004). Väljare. Svenskt väljarbeteende under 50 år. Stockholm: Norstedts Juridik.
Jennings, Kent M. (1989). The crystalization of orientations, i Kent M. Jennings og Jan W. van Deth (red.). Continuities in Political Actions. New York: de Gruyter.
Kelley, Stanley, Jr. (1983). Interpreting Elections. Princeton: Princeton University Press.
Key, Vladimir Orlando Jr. (1966). The Responsible Electorate. Rationality in Presidential Voting 1935-1960. Cambridge: Harvard University Press.
Kirpatrick, Samuel A. og Melvin E. Jones (1974). Issue publics and the electoral system: The role of issues in electoral change, i Allen R. Wilcox (red.), Public Opinion and Political Attitudes. New York: John Wiley and Sons.
Lau, Richard R. og David P. Redlawsk (2001). Advantages and disadvantages of cognitive heuristics in political decision making. American Journal of Political Science 45 (4): 951-971.
Mayer, William G. (2008) (red.). The Swing Voter in American Politics. Washington: Brookings Institution Press.
McAllister, Ian (2002). Calculating or capricious? The new politics of late deciding voters, i David M. Farrell og Rüdiger Schmitt-Beck (red.), Do Political Campaigns Matter? London: Routledge.
Natchez, Peter B. og Irvin C. Bupp (1968). Candidates, issues, and voters. Public Policy, 17: 409-437.
Nielsen, Hans Jørgen (1999a). Op til valget, i Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen (red.), Vælgere med omtanke. En analyse af folketingsvalget 1998. Aarhus: Systime.
Nielsen, Hans Jørgen (1999b). Valgresultatet, i Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen (red.), Vælgere med omtanke. En analyse af folketingsvalget 1998. Aarhus: Systime.
Nielsen, Hans Jørgen og Søren Risbjerg Thomsen (2003). Vælgervandringer, i Jørgen Goul Andersen og Ole Borre (red.), Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Aarhus: Systime academic.
Oscarsson, Henrik og Sören Holmberg (2008). Regeringsskifte. Väljarna och valet 2006. Stockholm: Norstedts Juridik.
RePass, David E. (1971). Issue salience and party choice. American Political Science Review 65(2): 389-400.
Rose, Richard og Ian McAllister (1986) Voters Begin to Choose. From Closed Class to Open Elections in Britain. London: Sage Publications.
Shamshiri-Petersen, Ditte (2010). Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata. Ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.
Shamshiri-Petersen, Ditte (2011). En partiskifter er ikke bare en partiskifter. Samfundsfagsnyt, 182.
Shamshiri-Petersen, Ditte (2017). Partiskiftere – demokratiets styrke og udfordring, i Kasper Møller Hansen og Rune Stubager (red.), Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015. København: DJØF-forlag.
Shamshiri-Petersen, Ditte og Sanne Lund Clement (2016) Blokskiftere, i Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), Vælgere på vandring, 2011-2015. Fra krisevalg til jordskredsvalg. København: Frydenlund Academic.
Shaw, Daron R. (2008). Swing Voting and U.S. Presidential Elections, i Mayer, William G. (red.), The Swing Voter in American Politics. Washington, DC: Brookings Institution Press.
Stubager, Rune, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen (2013). Krisevalg. Økonomien og folketingsvalget 2011. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
van der Meer, Tom WG, Erika Van Elsas, Rozemarijn Lubbe og Wouter van der Brug (2015). Are volatile voters erratic, whimsical, or seriously picky? A panel study of electoral volatility (The Netherlands 2006-2010). Party Politics 21 (1):100-114.
Vittinghoff, Eric og Charles E. McCulloch (2007). Relaxing the rule of ten events per variable in logistic and Cox regression. American Journal of Epidemiology 165 (6): 710-718.
Zaller, John (2004). Floating voters in U.S. presidential elections, 1948-2000, i Willem. E. Saris og Paul M. Sniderman (red.), Studies in Public Opinion: Attitudes, Nonattitudes, Measurement Error, and Change. Princeton, NJ: Princeton University Press.
