Skal svingdørslobbyisme i Danmark reguleres?
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v52i1.130794Keywords:
svingdørslobbyisme, regulering, dekorporatisering, policyprofessionelleAbstract
Svingdørslobbyisme vokser i Danmark, uden at det har medført ny lovgivning. I flere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har en lignende udvikling fundet sted og ført til ny lovgivning. Lovgivningen begrundes af især to overordnede hensyn: hensynet til den generelle tillid til det politiske system og hensynet til beskyttelse af statens økonomiske interesser. Artiklen beskriver fremvæksten af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland. Herefter analyserer artiklen nyere lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme i Norge, Sverige og Tyskland. Det konkluderes, at hensynet til såvel økonomi som tillid fremgår af den nyere lovgivning i alle tre lande, men også at reguleringen kun indeholder svage sanktioner i tilfælde af regelbrud. På denne baggrund diskuteres regulering af svingdørslobbyisme i Danmark.
References
Allern, Sigurd og Ester Pollack (2018). Svängdörrarnas förlovade land: Lobbyismens betydelse för klassamhällets eliter. Katalys, rapport no. 46.
BBG (2009). Bundesbeamtengesetz, 05. februar 2009. https://www.gesetze-im-internet.de/bbg_2009/BJNR016010009.html (3. februar 2020).
Betænkning nr. 1443. Embedsmænds rådgivning og bistand (2004). København: Finansministeriet.
Binderkrantz, Anne Skorkjær (2011). Interest groups in the media: Bias and diversity over time. European Journal of Political Research 51 (1): 117-139.
Binderkrantz, Anne Skorkjær (2020). Karriereveje blandt topchefer i danske interesseorganisationer. Politica 52 (1): 41-59.
Blach-Ørsten, Mark, Eva Mayerhöffer og Ida Willig (2019). From government office to private PR: Career patterns of special ministerial advisers and the privatization of politics. The International Journal of Press/Politics. Online first: https://doi.org/10.1177/1940161219887963
Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming Pedersen (2017a). PR, lobbyism and democracy: Mapping the revolving door in Denmark from 1981 to 2015. Nordicom Review 38 (2): 19-31.
Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming Pedersen (2017b). Fra politiker til policy professionel: En analyse af danske politikeres karriereveje efter Folketinget fra 1981 til 2015. Tidskriftet Økonomi og Politik 90 (3): 15-26.
Blom‐Hansen, Jens (2000). Still corporatism in Scandinavia? A survey of recent empirical findings. Scandinavian Political Studies 23 (2): 157-181.
BMinG (2015). Gesetz über die Rechtsverhältnisse der Mitglieder der Bundesregierung (Bundesministergesetz), 17. juli 2015. https://www.gesetze-im-internet.de/bming/BMinG.pdf (3. februar 2020).
Bowen, Glenn (2009). Document analysis as a qualitative research method. Qualitative Research Journal 9 (2): 27-40.
Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.) (2015). Kvalitative metoder: en grundbog, 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.
Bundesministerium des Inneren (2009). Nebentätigkeitsrecht für die Beamtinnen und Beamten des Bundes; hier: Hinweise zu den neu gefassten §§ 97 bis 105 Bundesbeamtengesetz (BBG). http://www.verwaltungsvorschriften-im-internet.de/bsvwvbund_16032009_D22101640.htm (3. februar 2020).
Bundesregierung.de (2015). Bulletin der Bundesregierung Nr. 54-5 vom 23. April 2015. https://www.bundesregierung.de/resource/blob/992814/776230/836b538e6aeec886df73b20fb1d01e25/54-5-bmi-data.pdf?download=1 (3. februar 2020).
Bønsing, Steen (2019). Erhvervsmæssig karenstid for embedsmænd og ministre? Ugeskrift for Retsvæsen 187.
Chari, Raj, Gary Murphy og John Hogan (2007). Regulating lobbyists: A comparative analysis of the United States, Canada, Germany and the European Union. The Political Quarterly 78 (3): 422-438.
Christiansen, Peter Munk (1997). Stat og interesseorganisationer: Korporatisme som institution. Politica 29 (4): 349-364.
Christiansen, Peter Munk (2009). Skal lobbyismen i Danmark reguleres?, pp. 218-224 i Jens Blom Hansen og Jørgen Elklidt (red.), Perspektiver på politik. Aarhus: Academica.
Christiansen, Peter Munk (2017). Still the corporatist darlings?, pp. 36-48 i The Routledge Handbook of Scandinavian Politics. London: Routledge.
Christiansen, Peter Munk og Hilmar Rommetvedt (1999). From corporatism to lobbyism? Parliaments, executives, and organized interests in Denmark and Norway. Scandinavian Political Studies 22 (3): 195-220.
Crepaz, Michele (2017). Why do we have lobbying rules? Investigating the introduction of lobbying laws in EU and OECD member states. Interest Groups & Advocacy 6 (3): 231-252.
Ervik, Torill Sommerfelt (2012). Uregulert lobbyvirksomhet som problem eller ikke? En studie om hvorfor Stortinget har avvist lobbyregulering. MS thesis. Universitetet i Bergen.
Ganghof, Steffen og Thomas Bräuninger (2006). Government status and legislative behaviour: Partisan veto players in Australia, Denmark, Finland and Germany. Party Politics 12 (4): 521-539.
Garsten, Christian, Bo Rothstein og Stefan Svallfors (2015). Makt utan mandat: de policyprofessionella i svensk politik. Stockholm: Dialogos Förlag.
Holman, Craig og William Luneburg (2012). Lobbying and transparency: A comparative analysis of regulatory reform. Interest Groups & Advocacy 1 (1): 75-104.
Ihlen, Øyvind, Anne Binderkrantz og Per-Orla Öberg (2020). Lobbying in Scandinavia, i Eli Skogerbø, Øyvind Ihlen, Nete Nørgaard Kristensen og Lars Nord (red.), Political Communication in the Nordic Countries. Göteborg: Nordicom (under udgivelse).
Ilsøe, Anna (2017). The digitalisation of service work-social partner responses in Denmark, Sweden and Germany. Transfer: European Review of Labour and Research 23 (3): 333-348.
Jacobsen, Michael Hviid og Poul Duedahl (2010). Introduktion til dokumentanalyse. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Kanol, Direnc (2014). Comparative lobbying research: Advances, shortcomings and recommendations. Journal of Public Affairs 15 (1): 110-115.
Karenteneloven (2015). Lov om informasjonsplikt, karantene og saksforbud for politikere, embetsmenn og statsansatte (karanteneloven). https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2015-06-19-70 (3. februar 2020).
Keeling, Sean, Sharon Feeney og John Hogan (2017). Transparency! Transparency? Comparing the new lobbying legislation in Ireland and the UK. Interest Groups & Advocacy 6 (2): 121-142.
KU 42 (2017/2018). Vissa villkor för statsråd och statssekreterare. https://data.riksdagen.se/fil/59952734-1A6A-414E-801B-CCC6A346AF7F (3. februar 2020).
Lag (2018:676). Restriktioner vid statsråds och statssekreterares övergång till annan än statlig verksamhet. https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/lag-2018676-om-restriktioner-vid-statsrads-och_sfs-2018-676 (3. februar 2020).
Lange, Peter, Michael Wallerstein og Miriam Golden (1995). The end of corporatism? Wage setting in the Nordic and Germanic countries, pp. 76-100 i Sanford M. Jacoby (red.), The Workers of Nations: Industrial Relations in Global Economy. Oxford: Oxford University Press.
LaPira, Timothy M. og Herschel F. Thomas (2014). Revolving door lobbyists and interest representation. Interest Groups & Advocacy 3 (1): 4-29.
NOU 2012: 12. Ventetid – et spørsmål om tillit — En evaluering av statens karanteneregelverk. https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2012-12/id686922/sec2 (3. februar 2020).
Prop. 44 L (2014-2015). Lov om informasjonsplikt, karantene og saksforbud for politikere, embetsmenn og tjenestemenn (karanteneloven). https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/prop.-44-l-2014-2015/id2353342/sec2 (3. februar 2020).
Rechtman, René E. og Jesper Panum Larsen-Ledet (1998). Regulation of lobbyists in Scandinavia: A Danish perspective. Parliamentary Affairs 51 (4): 579-580.
Rommetvedt, Hilmar, Gunnar Thesen, Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard (2013). Coping with corporatism in decline and the revival of parliament interest group lobbyism in Denmark and Norway, 1980–2005. Comparative Political Studies 46 (4): 457-485.
Ronit, Karsten og Volker Schneider (1998). The strange case of regulating lobbying in Germany. Parliamentary Affairs 51 (4): 559-567.
SOU (2017). Karens för statsråd och statssekreterare. Betänkande av Utredningen om vissa villkor för statsråd och statssekreterare. https://www.regeringen.se/48fa2b/contentassets/621b22f950b54882b746606b8c92eca7/sou-20173.pdf (3. februar 2020).
Stubager, Rune, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed og Christine Enevoldsen (2016). Danske vælgere 1971-2015. Det danske valgprojekt. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Svallfors, Stefan (2016). Out of the golden cage: PR and the career opportunities of policy professionals. Politics & Policy 44 (1): 56-73.
Toens, Katrin (2008). Between corporatism and lobbyism German welfare associations in transition. German Policy Studies 4 (2): 101-130.
Triantafillou, Peter (2016). Analyser af dokumenter og dokumentation, pp. 125-137 i Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.), Metoder i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Tyllström, Anna (2013). Legitimacy for Sale: Constructing a Market for PR Consultancy. Ph.d.-afhandling. Uppsala Universitet.
Veksler, Albert (2015). Diluted regulations: A need to review the theoretical classification of the different lobbying regulatory environments. Journal of Public Affairs 15 (1): 56-64.
Vesa, Juho, Anu Kantola og Anne Skorkjær Binderkrantz (2018). A stronghold of routine corporatism? The involvement of interest groups in policy making in Finland. Scandinavian Political Studies 41 (4): 239-262.
Würfel, Maximilian (2018). Life after the Bundestag: An analysis of the post-parliamentary careers of German MPs. German Politics 27 (3): 295-316.
