Den gode borger: minoritets- og majoritetsunges definitioner på og oplevelser af medborgerskab i Danmark
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v53i1.129845Keywords:
medborgerskab, unge, status, anerkendelse, interviewsAbstract
Unges evne og vilje til medborgerskab er jævnligt til debat. Specielt unge med minoritetsetnisk baggrund anklages for ikke at forstå, hvad det vil sige at være en god borger. På baggrund af induktiv analyse af 71 interviews viser jeg, at minoritets- og majoritetsunge deler en opfattelse af ”den gode borger” som lovlydig og socialt og økonomisk bidragende. Samtidig har gruppernes forskellige status i det danske samfund betydning for, hvilke af den gode borgers kendetegn de betoner mest, og i hvilken grad de oplever at have magt til at (om)definere medborgerskabet. Mens majoritetsunge lægger vægt på, at den gode borger er politisk reflekterende, er minoritetsunge mere optagede af ikke at træde ved siden af og stikke uden for rammerne. Analysen illustrerer dermed, hvordan status og magt former medborgerskabsdefinitioner.
References
Andersen, Jørgen Goul (2008). Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre. Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Bhatti, Yosef, Jens Olav Dahlgaard, Jonas Hedegaard Hansen og Kasper Møller Hansen (2016). Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015. CVAP Working Paper Series 1: 1-269.
Bloemraad, Irene (2018). Theorising the power of citizenship as claims-making. Journal of Ethnic and Migration Studies 44 (1): 4-26.
Bloemraad, Irene, Heidy Sarabia og Angela E. Fillingim (2016). “Staying out of trouble” and doing what is “right”: Citizenship acts, citizenship ideals, and the effects of legal status on second-generation youth. American Behavioral Scientist 60 (13): 1534-1552.
Breidahl, Karen Nielsen (2017). Den danske velfærdsstat og de nye medborgere: Bakker ikke-vestlige indvandrere og efterkommere op om velfærdsstatens centrale værdier? Politica 49 (3): 273-91.
Breidahl, Karen Nielsen og Christian Albrekt Larsen (2016). The myth of unadaptable gender roles: Attitudes towards women’s paid work among immigrants across 30 European countries. Journal of European Social Policy 26 (5): 387-401.
Børne- og Undervisningsministeriet (2020). Folkeskolens formål, tilgået 11 . november 2020. https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal.
Crenshaw, Kimberle (1991). Mapping the margins: Intersectionality, identity politics, and violence against women of color. Stanford Law Review 43 (6): 1241-1300.
Danmarks Statistik (2019). Indvandrere i Danmark 2019. København: Danmarks Statistik.
Frederiksen, Morten og Peter Gundelach (2019). Sædelighed og medborgermoral, pp. 265-294 i Morten Frederiksen (red.), Usikker modernitet: Danskernes værdier fra 1981 til 2017. København: Hans Reitzels Forlag.
Goodman, Sara Wallace og Matthew Wright (2015). Does mandatory integration matter? Effects of civic requirements on immigrant socio-economic and political outcomes. Journal of Ethnic and Migration Studies 41 (12): 1885-1908.
Harrits, Gitte Sommer (2011). Political power as symbolic capital and symbolic violence. Journal of Political Power 4 (2): 237-258.
Horst, Cindy, Marta Bivand Erdal og Noor Jdid (2020). The “good citizen”: Asserting and contesting norms of participation and belonging in Oslo. Ethnic and Racial Studies 43 (16): 76-95.
Hutters, Camilla, Mette Lykke Nielsen og Anne Görlich (2013). Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Center for Ungdomsforskning DPU.
Joppke, Christian (2007). Beyond national models: Civic integration policies for immigrants in Western Europe. West European Politics 30 (1): 1-22.
Jørndrup, Hanne (2017). ”Dem vi taler om”: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. Ansvarlig Presse.
Lamont, Michèle (2018). Adressing recognition gaps: Destigmatization and the reduction of inequality. American Sociological Review 83 (3): 419-444.
Marris, Emma (2019). Why young climate activists have captured the world’s attention. Nature 573 (7775): 471-472.
Moos-Bjerre (2018). Unges deltagelse i civilsamfundets fællesskaber – kortlægning af eksisterende viden og tendenser. Tuborgfondet.
Mouritsen, Per (2015). En plads i verden: det moderne medborgerskab. København: Gyldendal.
Mouritsen, Per, Kristian Kriegbaum Jensen og Stephen J. Larin (2019). Introduction: Theorizing the civic turn in European integration policies. Ethnicities 19 (4): 595-613.
Nannestad, Peter, Gert Tinggaard Svendsen, Peter Thisted Dinesen og Kim Mannemar Sønderskov (2014). Do institutions or culture determine the level of social trust? The natural experiment of migration from non-western to western countries. Journal of Ethnic and Migration Studies 40 (4): 544-565.
Petersen, Jørn Henrik (2014). Pligt og ret – ret og pligt: Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Sabiers, Sune Enevoldsen og Mikkel Harboe (2014). De sociale klasser i Danmark 2012. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Simonsen, Kristina Bakkær (2020a). Immigration and immigrant integration policy: Public opinion or party politics?, pp. 609-626 i Peter Munk Christiansen, Jørgen Elklit og Peter Nedergaard (red.), Oxford Handbook of Danish Politics. Oxford: Oxford University Press.
Simonsen, Kristina Bakkær (2020b). Politics feeds back: The minority/majority turnout gap and citizenship in anti-immigrant times. Perspectives on Politics. DOI: https://doi.org/10.1017/S1537592720002431.
Skytte, Vibeke (2019). Nutidens unge er ... . Lederne.dk: https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/debat/nutidens-unge-er
Strømsø, Mette (2019). Investigating everyday acts of contributing as “admission tickets” to belong to the nation in Norway. Nations and Nationalism 25 (4): 1238-1258.
TIME (2013). Millennials: The me me me generation, 20. maj. http://content.time.com/time/subscriber/article/0,33009,2143001,00.html
Warikoo, Natasha og Irene Bloemraad (2018). Economic Americanness and defensive inclusion: Social location and young citizens’ conceptions of national identity. Journal of Ethnic and Migration Studies 44 (5): 736-753.
Økonomi- og Indenrigsministeriet (2019). Redegørelse om parallelsamfund. https://www.kl.dk/media/20395/1-redegoerelse-om-parallelsamfund.pdf
