Casestudie 2. Tegningen som refleksionsmedium

Resumé

I det følgende vil jeg diskutere et eksempel på, hvordan stolesamlingen på Kunst-og Designmuseet Trapholt har været inddraget i undervisningen i rumanalyse på uddannelsen i designkultur ved SDU i Kolding via praktiske tegneøvelser. Diskussionen vil her kredse om, hvilken rolle henholdsvis genstanden, museumsrummet og tegning som praksis kan spille i en teoretisk, designkulturel kontekst. Selve øvelsen og museumsbesøget var et element i et undervisningsforløb, der i øvrigt arbejdede mere traditionelt teoretisk med arkitekturanalyse og arkitekturteori. Øvelsens genstandsfokus og praktiske tilgang udgjorde på denne måde en alternativ arbejdsform i forløbet, men adresserede samtidig en helt central problematik for det, nemlig at rummet og rummets mening erfares som en konkret helhed, men samtidig ofte formidles gennem billedlige og tekstlige repræsentationer, og for de studerende skulle formidles via en analytisk tekst.1 I denne forbindelse illustrerer casen, hvordan tegningen som praksis tjente et dobbelt formål. For det første skærpede den opmærksomheden på genstanden i rummet, hvor genstandens form viste ud mod sammenhængen mellem form, krop og funktion og genstandens kulturelle kontekst. For det andet skærpede tegningen opmærksomheden omkring tegne- og billedmediet selv som medskaber af betydning.