Pibesild, værkepig, kludremager

M 9 og E 19 virker umiddelbart som åbne spørgsmål, medens M 17 og CU 14 fra starten fokuserer på et bestemt sæt af betegnelser. Men åbenheden i de to førstnævnte spørgsmål begrænses kraftigt, idet M 9 afsluttes med en række adjektiviske forslag: dralleret, drallerfingret, dratfingret, drathændet etc., medens E 19 afsluttes med en række substantiviske forslag: brøffel, bårk, knork … murris … værkepig. Til gengæld åbnes der lidt op til slut i M 17: ”Eller brugte man andre ord?” Vi har s. 52f. kort drøftet konsekvenserne af sådanne spørgsmålsformuleringer.

vræle- er en typisk vendsysselglose, pjæbe- især knyttet til Midtjy og Sydjy-N, pylre- til NVJy.

Ny læsere henvises til Ord & Sag 2005, s. 21 note 2.

Skautrup.DSH.III.364.

Kilde fra Vends (f. 1859): haj æ så ræj som i hå·r (= han er så ræd som en hare), haj græb te hå·ris ro' (= han greb til harens råd, dvs. stak af). Se videre Brøndegaard.III.36. – Kilde fra MØJy (f. 1859): Ræven betragtes alm. som Billede paa Snuhed og Forslagenhed; [om personer siges derfor] han er en Ræv el. han haar en Ræv bag Øret. Se videre Brøndegaard.III.120 ff.

Fx KBecker.TK.I.140. – Af hensyn til ny læsere skal det lige gentages, at alle kildeforkortelser er de samme som i www.jyskordbog.dk og derfor kan slås op der.

DanmFauna.XV.209: Mærkelig nok har Fiskerne undertiden fundet et Modsætningsforhold mellem den [dvs. silden] og andre Fisk. I hvert Fald kunde man (c. 1885) paa Samsø høre Fiskerne raabe med “Sild og Fisk” i Nordby Gader. – SAOB.S2379: I ssgr. betecknande person som lätt fallar i gråt [etc.] … grin-, lip-, pipsill. SAOB.S2378: lipa som en sill.

Grimm.V.1250: klotz, klotzmann, klotzkopf … um … unempfindlichkeit, roheit, plumpheit, dummheit zu bezeichnen.

H.F. Feilberg: “Bidrag til skræddernes saga”; i Dania.I., spec. s.178 ff.

H.F. Feilberg: “Skældsordenes lyrik”; i DSt.1905.1-38.

S. 31 springer teksten (midt i lj. 13) uformidlet fra at omhandle “klæder eller dele af dem” og til at bringe eksempler på redskaber som “hegle”, “hervetræ” osv.; her må under sætterarbejdet være faldet et afsnit ud.

F.II.820 hhv. 814.

F.IV.1120. Verbet har også sat sig spor i det langt mere brugte adj. værkelig (= gnaven).

F.II.251; jf. også pille-kok F.II.823. Betydningen “penis” er formentlig overført fra en ikke afhjemlet underbetydning “tappehane”. Således i hvert fald i engelsk; jf. NSOxford.429, hvor cock i betydningen “penis” (9) anføres som underbetydning til “tap” (II), igen dannet til den oprindelige betydning “hane (fuglen)” (I).

Iflg. DS.III.971 var en drille-pind i 1793 også betegnelse for et legetøj, hvor sammensætning af små træstykker kunne “drille”, og denne betydning kan meget vel være den ældste i dansk – med personbetydningen som overført brug af den allerede etablerede sammensætning.

Ord som disse er i Vends og Him ofte neutrum; denne tendens er svagere i øvrige Jyll.

Bemærk på alle 4 kort, hvordan spørgelistematerialet i talmæssig henseende langt overtrumfer materialet i JO’s seddelsamling. Det samme billede gentager sig ofte, så snart vi bevæger os ud over dialekternes centrale ordforråd, dvs. ud i sammensætninger, afledninger, ordforbindelser etc.