Det alsiske essel og Alsisk Ordsamling

Alsisk Ordsamling. Udg. af Alsingergildet (1988).

Feilberg, H.F.: Ordbog over jyske Almuesmål I–IV (1886-1914).

Feilberg, H.F.: Ordsamling fra Valsbøl. Slesvigske Provindsialefterretninger Ny Række

III (1863) s. 484-494.

Hagerup, E.: Det danske Sprog i Angel (1854). 2. forøgede udg. ved K.J. Lyngby (1876).

Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog I-V (1881-1918).

Kappel, J.J.: Manuskript med ord fra Angel (kopi i Institut for dansk Dialektforskning,

Københavns Universitet).

Mensing, Otto: Schleswig-Holsteinisches Wörterbuch I-V (1927-35).

Ottsen, M.B.: Hostrup-dansk II. Ordbog. Udg. af Ella Jensen og Magda Nyberg, I-IV

(1963-69).

ene: en 'ænne 'jen (en enkelt); et 'ænne 'pa (et enkelt par); hand 'kam får-es 'jænne (ene og alene af den grund; af “for des“, hvor “des“ er en gammel ejefaldsform af “det“). (af gammeldansk enigh = eneste; den moderne betydning af enig stammer fra tysk).

eneste: 'jænnest.

enig: de æ di 'jænne eller 'jæns 'om.

enlig: 'jæn·le.

ens: jæns (ens, enig); 'de blöw vi 'haste 'jæns om (det blev vi hurtigt enige om. Himmark); de 'ly· 'jæns (lyder ens).

erre: hand ærre ham 'op (opirrer, tirrer); dæ ska 'it· möj 'te få o ærre ham 'op.

erre: en 'ærre (knibe); sekken 'ærre æ va 'i (Himmark).

essel: essel, esseldt, issel (Kegnæs) (“vældig”, “forfærdelig”); et 'esseldt 'ma·s; et esseldt 'jælp; di ho 'esseldt månne 'pæ·ng (de havde forfærdelig mange penge); de æ 'esseldt som di 'kånd (det er vældigt, som de kan; i Mellemslesvig hedder det elst; måske hører det sammen med engelsk elfish, af elf, alf).

estimeret: æste'me·æ (anset).

evner: et 'öwne (plovhammel. Himmark)