At være ordbog i en krisetid

Jf. Sprog og Kultur bd. 27 s. 61 ff.

I årene 1953-1983 har fonden og rådet i alt bevilget 3,3 mill. kr.

Forskningsfonden har siden 1958 bevilget i alt 1,5 mill. kr.

Om ordbogens kilder se Jysk Ordbog bd. 1 s. XV ff. og Jysk Ordbog, Kilder og forkortelser (1965 med senere tillæg).

Antallet af besvarelser varierer fra ca. 500 til 1000 (for de tidligst udsendte lister vedkommende); der har været udsendt 103 lister, som normalt indeholder 30-40 spørgsmål, der hver især ofte kan vedrøre flere ord, så at ca. 10.000 ord nu har været efterspurgt hos meddelerne. I alt omfatter samlingen ca. 60.000 besvarede lister.

Det udgivne er blevet positivt anmeldt adskillige steder; de mest indgående anmeldelser er udarbejdet af Marie Bjerrum (i Danske Studier 1975 s. 98 ff.) og Bjarne Stoklund (i Folk og Kultur 1976 s. 163 f.).

Det gælder Gammeldansk Ordbog og et planlagt Supplement til Ordbog over det danske sprog, der begge sorterer under Det danske Sprog- og Litteraturselskab.

Udover de nævnte drejer det sig især om Ømålsordbogen (ved Institut for Dansk Dialektforskning, Københavns Universitet) og Norrøn Ordbog, der dækker det middelalderlige norske og islandske sprog.

De jyske amtskommuner har for de to treårige perioder bevilget i alt 1,35 mill. kr.

Vilkår for ordbogsarbejde i Danmark. Betænkning afgivet af det Ministeriet for kulturelle anliggender nedsatte ordbogsudvalg. Betænkning nr. 967.

Vedr. fordelingen af besvarelserne jfr. kort over meddelerne i Ord & Sag 2 s. 52.

Et par meddelere i det vestlige Himmerland opgiver en afvigende betydning; fra Skals oplyses således, at ordet betyder “noget uopklarligt, et uløseligt problem”, og fra Alstrup, at man om f.eks. et væltet roelæs kunne sige, at “det ligger i én filarium”. Tilsvarende opgives fra Skelum i det sydøstlige Himmerland, at ordet anvendes om “noget, der ikke er nemt at hitte rede i, noget rod”. Ordets oprindelse er uvis. I sjællandsk findes iflg. Ømålsordbogen et fi’larm brugt som betegnelse for noget langt og smalt uden fast form og konsistens, luns, trævl, las af tøj, men også som betegnelse for noget, der er kommer i urede, f.eks. om garn (de leger i ¡i„én fi¡la„rm = det ligger i én filarm). Det jyske filarium kunne muligvis være omdannet af et filarm i tilslutning til fx sammensurium.