Hun hed madammen, så tog ingen fejl

Noter:

I håndskriftet Kvinders Urtegaard bruges konsekvent ‘fostermoder’, medens parallelhåndskriftet fra ca. samme tid, Kvinders Rosengaard, har ‘jordemoder’; begge tekster er til dels oversættelser fra et tysk værk om barselshjælp etc. fra 1513.

Jfr. Walther Mitzka: Deutscher Wortatlas, V (1957) og Mirja Virkkunen: Die Bezeichnungen für Hebamme in deutscher Wortgeographie (1957).

Jfr. Handwörterbuch des deutschen Aberglaubens, III, sp.1588ff, Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det 16.Aarhundrede (5.udg.), VIII, s.25 og J.S.Møller: Moder og Barn (1941) s.187.

Erik Pontoppidan: Fejekost til at udfeje den gamle Surdejg (etc.) (1736). Oversat og forsynet med Indledning af Jørgen Olrik (1923).

J.S.Møller: Moder og Barn, s.l20: En meget betydningsfuld Ændring (nemlig i tilgangen af elever til jordemoderskolen) skete i 1895, da frafaldtes nemlig Bestemmelsen om, at Jordemødrene skulde være gifte eller Enker, og at de skulde have født Børn. Dette medførte, at nu strømmede Kvinder, som gerne vilde være Jordemødre, til fra helt andre Samfundsklasser end tidligere, da Jordemødrene væsentligst var blevne rekrutterede fra Befolkningens fattige Underklasser .., medens Skolen .. nu kunde vælge mellem mange unge, veloplyste Kvinder.

Søren Vasegaard: Fra Klejtrup Sogn (1926) s.91. Jordemoderen boede 1 mil borte fra Klejtrup.