Arkiver

  • Magt og afmagt: konspirationsteorier i Danmark og udlandet
    Årg. 97 Nr. 2 (2024)

    I dette temanummer af Økonomi & Politik, der er redigeret af Rikke Alberg Peters og Kasper Grotle Rasmussen, er formålet at komme til en bedre forståelse af, hvad konspirationer og teorier om disse konspirationer er, og hvilke forskellige funktioner de har i det danske og det internationale politiske og økonomiske system. Vi ser, hvordan konspirationsteorier udfoldes i form af handlinger og tekst i relation til forskellige begivenheder. Vi ser også, hvordan konspirationsteorier kan rettes ikke blot mod enkeltstående begivenheder, men mod hele systemer. Endelig diskuteres, hvilket demokratisk potentiale og hvilke faldgruber der kan knyttes til konspirationsteorier, ligesom vi bliver klogere på, hvorfor de opstår, og om konspirationsteorier i dag er grundlæggende anderledes end i tidligere tider.

  • Økonomi og Politik
    Årg. 97 Nr. 1 (2024)

  • Velfærdsstaten i krise?
    Årg. 2023 Nr. 3 (2023)

  • Den nye magtudredning
    Årg. 95 Nr. 3-4 (2022)

  • Økonomi og politik #3 Organisationsdesign
    Årg. 94 Nr. 3 (2021)

    Studiet af organisationsdesign handler helt bogstaveligt om liv eller død. Det kan empirisk vises, at  dødeligheden på hospitalernes akutmodtagelser er højere i weekenden og om natten. Det kan også vises, at årsagen til den højere dødelighed skal findes i den måde akutmodtagelserne er organiseret på i ydertimerne.

  • Økonomi og politik #2: Tema: Arktiske relationer
    Årg. 94 Nr. 2 (2021)

    Alle danske politikere har i dag en mening om Grønland, og om Danmark som arktisk nation. Nyhederne fra Grønland springer man ikke længere over. Dem tager man bestik af og analyserer, for det er også Danmarks status og rolle i international politik, der er på spil. Klimaforandringerne koblet med de ændrede geopolitiske vilkår gør, at hele det arktiske område er blevet high politics. Kineserne, russerne og amerikanerne trækker stadig mere insisterende i grønlænderne, og danske politikere skal til at finde sig i og forstå konsekvenserne af, at Danmark i mange internationale sammenhænge kun er interessant at snakke med på grund af Rigsfællesskabet.

  • Tema 1: Antropologien i samfundet Tema 2: Frontlinjediplomatiet i forandring
    Årg. 94 Nr. 1 (2021)

    DOBBELT TEMANUMMER
    Tema 1: Antropologien i samfundet
    Tema 2: Frontlinjediplomatiet i forandring

    I denne særlige udgave af Økonomi & Politik præsenterer vi en nydannelse i tidsskriftets historie: to temasektioner i ét samlet nummer. Ét tema vedrører den antropologiske analyses landvindinger og resultater i mødet med centrale problemstillinger i det danske samfund, og et andet tema retter fokus mod den diplomatiske frontlinje på de danske ambassader og multilaterale repræsentationer.

  • Færøernes økonomi og politik
    Årg. 93 Nr. 4 (2020)

    Det er håbet, at vi med dette temanummer af Økonomi & Politik kan være med til at udfylde en lille del af dette videnstomrum og dermed også være med til at skabe en konstruktiv debat om, hvordan forholdet mellem Danmark og Færøerne skal udfolde sig fremover.

  • Cybersikkerhed
    Årg. 93 Nr. 3 (2020)

    Center for Cybersecurity, der er placeret hos Forsvarets Efterretningstjeneste, lægger i deres årlige trusselvurdering ikke fingrene imellem: “Truslen fra cyberkriminalitet er MEGET HØJ”, slås fast med versaler i fed skrift. Cyberkriminalitet er en samlebetegnelse for handlinger, hvor hackere bruger cyberangreb til at begå kriminalitet, der er motiveret af et ønske om økonomisk berigelse. Også truslen fra cyberspionage er MEGET HØJ, konkluderer centeret.

  • Danske grænser
    Årg. 93 Nr. 2 (2020)

    2020 markerer hundredeåret for fastlæggelsen af den dansk-tyske grænse efter folkeafstemningerne i 1920. Et sådant jubilæum er en god anledning til
    at diskutere, hvad grænser er, og hvad vi bruger dem til i dag. Ud fra en almen betragtning skulle man ikke tro, at det var så vanskeligt. Den Westfalske
    Fredsaftale fra 1648, der afsluttede Trediveårskrigen, bliver ofte set som den
    ramme, der skabte det moderne statssystem. Statsgrænserne, der markerer
    den eksterne såvel som interne suverænitet, fremstår som linjer på et Europakort, der efterhånden har indprentet sig godt og grundigt i vores mentale
    forståelse af, hvem og hvad der hører til ét bestemt land, og hvad der bestemt
    ikke gør.