Samfundet har taget mig
Et figurationsperspektiv på forældreskab blandt andengenerations-minoritetsdanske forældre
Resumé
Baseret på livshistorieinterviews og feltarbejde blandt den nye andengeneration af minoritetsdanske forældre, undersøger denne artikel, hvordan man kan forklare en række forskelle i forældreskab, som disse forældre påpeger mellem sig selv og førstegenerations-minoritetsdanske forældre. Andengenerationsforældrene oplever, at de, sammenlignet med deres egne forældre og nutidige førstegenerationsforældre, har et mere ’engageret’ forhold til deres børn og deres skolegang, hvilket får dem til at føle sig formet af det danske samfund. For at forstå disse generationelle forandringer, anvender artiklen Norbert Elias’ figurationsteori til at belyse historiske ændringer og nuværende kendetegn ved forholdet mellem stat, skole, børn og forældre, som former den danske ’stat-skolefiguration’. Den udforsker, hvordan andengenerationsforældres indvikling i denne stat-skolefigurations net af indbyrdes afhængighed - først som børn og senere som forældre - gør det nødvendigt, men også meningsfuldt for dem at engagere sig i det ’intensive forældreskab’, som forventes i danske skoler. For disse forældre har det dog karakter af et ’intensivt minoritetsforældreskab’, da de på baggrund af deres egne erfaringer som minoritetsbørn i den danske skole, beskytter deres børn mod negativ påvirkning og diskrimination, og tager en rolle som kulturformidlere i forhold til førstegenerationsforældrene.
Nøgleord:
Etniske minoritetsforældre; andengenerationsforældre; intensivt forældreskab; stat-skolefigurationen; diskrimination; Norbert Elias