Forskningsetiske implikationer i undersøgelser af pædagogiske indsatser for børn og unge
At forske i spændingsfeltet mellem gode argumenter og godhedsargumenter
Resumé
Artiklen retter et fokus på de forskningsetiske implikationer, der knytter sig til at forske i et genstandsfelt, der er præget af gode intentioner, møder positive holdninger i samfundet og har stor politisk opbakning. Vi undersøger, hvilke etiske dilemmaer der kommer til syne i udforskningen af de gode intentioner, der knytter sig til omsorgsarbejdet i indsatser for børn. Det empiriske grundlag er baseret på vores respektive ph.d.-afhandlinger, hvor vi på forskellig vis har arbejdet kvalitativt med at undersøge grundlæggende antagelser bag etablering af sorg- og skilsmissegrupper for børn på danske skoler. Vores forskning viser de dilemmaer, der kommer til syne, når man undersøger pædagogiske samtalegruppeindsatser for børn, der bygger på godhedsargumenter. Der opstår nogle etiske udfordringer, når vi som forskere befinder vi os i spændingsfeltet mellem professionelles gode intentioner om, hvad der er bedst for børn og børnenes egne perspektiver på deres liv med sorg eller skilsmisse. Vi drøfter derfor, hvilke forskningsetiske implikationer der opstår, når man som forsker træder ind i et felt, hvor ”godhed” bruges som argument for uanfægtelige sandheder, som ingen kan være imod eller uenige i. Her har vi fundet inspiration i Pettersvold og Østrems (2012) begreb om godhedsmagt.