(Mis)tillidens vinduer

Et bud på hvordan vi kan forstå fænomenet tillid igennem situeret psykologi

Resumé

Med udgangspunkt i Løgstrups forståelse af tillid som en spontan og suveræn livsytring, argumenterer vi for, at tillid er et radikalt relationelt fænomen, der viser sig på situeret vis imellem mennesker. Mistillid opstår, når vores tillid bliver svigtet, enten fordi den anden ikke lever op til vores forventninger, eller på anden vis vækker mistanke om, at tilliden potentielt vil blive svigtet. Mistillid er således tillidens negation og kræver begrundelse. Tillid og mistillid er grundlæggende forskellige fænomener, der dog begge kun kan forstås relationelt og situeret, og dermed ikke som noget, vi bærer med os som stabile strukturer. Vi analyserer eksempler fra tillidsrelationen mellem forældre og pædagogiske professionelle i dagtilbud med særlig fokus på dagtilbuddets vinduer. Herigennem argumenterer vi for, at det er nødvendigt at inddrage et socialpraksisteoretisk begrebsapparat til at indfange, hvilke betingelser vi har for at værne om tilliden, og hvorfor mistilliden opstår. Vi konkluderer, at logikkerne i Løgstrups fænomenologiske teori og social praksisteori ikke umiddelbart er kommensurable, men de er begge nødvendige for at udvikle en fyldestgørende situeret psykologisk forståelse af fænomenet tillid.