Befriende ungdomsfortællinger

om unges bevægelse gennem det sociale arbejdes landskab

Resumé

Artiklen er en revideret udgave af specialet: “Det nye selvbefriende ungdomsfortællinger om personlige livsbarrierer og før-kommunale praksisser” (Worre West & Møbius Sørensen, 2016). Artiklen sætter fokus på udvalgte empiriske fund fra unge med oplevet mistrivsel og deres fortællinger om deres bevægelse gennem det sociale arbejdes landskab. ‘Det sociale arbejde som landskab’ henviser i denne artikel til de forskellige sociale institutioner og indsatser, der opererer inden for statsapparatets konkrete velfærdsorganisationer eller uden om det, hvilket betegnes som den alternative sociale indsats. Nærmere bestemt betyder det, at de unge fortæller om deres møder med velfærdsinstitutioner – psykologer, uddannelse, praktiserende læger – der af de unge italesættes som uoverskuelige og rigide. I den anden ende af det sociale arbejde fortæller de unge om alternative sociale indsatser, der praktiserer uden om de nævnte velfærdsinstitutioner, og som for de unge, står i modsætning til deres oplevelse af velfærdsinstitutionernes uoverskuelige og fastlåste forståelsesrammer. De udvalgte fortællinger analyseres og diskuteres med et poststrukturalistisk inspireret blik (Foucault, 2000a,2000b, 2000c, 2005; Rose, 1998, 1999, 2009; Davies & Harré, 1990; Davies, 2004) på de unges subjektiveringsbevægelser gennem de konkrete indsatser og institutioner.