Nordvestkvarterets omdømme og det territorielle stigmas historicitet
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v49i1.143586Nøgleord:
København Nordvest, Wacqant, representation, slum, udsatte boligområder, ghetto, eksklusionResumé
De seneste års massive opmærksomhed på ghettoer i Danmark har affødt en lang række begreber for sådanne steder – udsatte områder, belastede kvarterer, parallelsamfund, sorte pletter osv. – og en lang række debatter om den korrekte betegnelse såvel som om de forskellige betegnelsers betydning. Med afsæt i Loïc Wacquants teori om territoriel stigmatisering fokuserer jeg i denne artikel på Københavns Nordvestskvarters omdømme, som det historisk har været produceret, og argumenterer for, at stedlig vanære, hverken er iboende egenska- ber, statiske eller neutrale, men tværtimod historiske, sociale og performative. Snarere end at fokusere på ordenes formelle korrekthed og eventuelle korrespondance med virkeligheden fokuserer jeg på, hvordan betegnelserne har betydning via den sociale produktion og politiske konstruktion af sted. Jeg fremhæver tre forskellige former for symbolsk miskredit, som Nordvestkvarteret har været påført i forskellige tidsperioder (fattigt, belastet, mangfoldigt) og viser, hvordan symbolernes sociale indlejring og historiske kontekst virker som en fornedrelsens dynamo for bymæssig forandring.