Besiddet, strukturel eller post-strukturel?

– Magtbegrebet til diskussion

Resumé

I daglig tale benytter vi ofte begrebet ‘magt’ som om det havde en stabil og uforanderlig betydning, som alle forstår og er enige om. Men på mange måder kan det hævdes, at begrebet er det, man med Laclau og Mouffe kan kalde ‘en flydende betegner’: Et begreb, der har ændret betydning over tid og som i dag benyttes med flere betydninger. I daglig omgang giver det sjældent anledning til problemer. Men anderledes forholder det sig, når begrebet indgår i akademisk arbejde, hvor præcise begrebsdefinitioner og -anvendelser er væsentlige. Ofte anvendes ‘magt’ således som en analytisk kategori, hvilket understreger betydningen af en præcis definition og konsekvent brug. Dertil kommer, at forskellige forståelser af ‘magt’ rummer forskellige analytiske (og praktiske) potentialer, hvilket vil sige, at den valgte definition har afgørende betydning for, hvilke konklusioner, der kan drages – i teori og i praksis.

I artiklen vil tre forskellige forståelser af ‘magt’, der er i spil i humanistisk og sam- fundsvidenskabelig forskning, blive diskuteret. Dette vil ske med udgangspunkt i repræsentanter for tilgangene, samt i eksempler på, hvad de forskellige tilgange kan bidrage med som analytiske kategorier og som tilgange til forståelser af praksis.