Spændingsfyldt top-down og bottom-up orienteret styring af tværsektorielle samarbejdsprocesser i det danske sundhedsvæsen

Resumé

Denne artikel viser de forskellige betydnin- ger som forbedringsprocesser tillægges, når sundhedsprofessionelle arbejder med at for- bedre deres tværsektorielle samarbejde om udskrivelse af ældre patienter fra hospital. Med eksempler fra et gennemført ph.d. akti- onsforskningsprojekt viser jeg, hvordan for- skellige diskursers magtfulde vidensformer får betydning for sundhedsprofessionelles måder at forstå, tale om – og skabe handlerum for at forbedre deres tværsektorielle samarbejds- praksis.

På trods af, at det danske sundhedsvæsen anno 2017 er præget af en stærk diskurs om at forbedre de sundhedsprofessionelles praksis, så viser jeg, hvordan det synes umuligt for sundhedsprofessionelle, der arbejder i direkte kontakt med patienterne at bidrage til for- bedringsarbejdet med deres faglige viden og erfaringer. Især har de seneste årtiers fokus på forbedring gennem anvendelse af evidensbaseret viden, dokumentation, effektivitet og standardisering fortrængt de sundhedsprofes- sionelles muligheder for at bidrage med deres specifikke professionsfaglige viden i arbejdet med at forbedre praksis.

Formålet med artiklen er således at vise de kompleksiteter og spændingsfyldte dilemmaer, der har betydning for sundhedsprofessionelles arbejde med forbedringsprocesser i et sund- hedsvæsen under pres. Gennem analysen viser jeg, hvordan at forbedre er infiltreret af en top down styringskultur, hvor incitamentet er effektivisering, et øget flow af patienter og hurtige udskrivelser – og af bottom up ideologiens forestilling om, at hvis bare de, der er tæt på problemstillingen deltager i forbedringsarbejdet, så vil det lykkedes. Afslutningsvis reflek- terer jeg over den absurditet og det åbenlyse ressourcespild, der er forbundet med, at de to styringslogikker fortrænger hinanden og jeg argumenterer for at skabe nye og tværsektorielle samarbejdes og kommunikationsrum.