Fra børns behov til forældres valg

– et kritisk blik på de sidste 50 års danske familiepolitik

Resumé

Artiklen er skrevet på baggrund af mit ph.d.- forsvar afholdt på Roskilde Universitet i juni 2014 og formidler viden om, hvordan et godt hverdagsliv for et småbarn er blevet itale- sat inden for dansk familiepolitik i perioden 1960-2010. I artiklen er der særligt fokus på, hvordan forståelsen af småbarnets gode liv er blevet forhandlet og blevet til i et net af divergente samspil, der på den ene side kan lokaliseres som udsagn, der fungerer sammen og på den anden side kan ses i samspil med samfundets udvikling fx på dagtilbudsområdet. Således formidler artiklen viden om, hvor- dan 1960ernes samfundsmæssige ændringer fulgtes af en ny familiepolitisk dagsorden på Christiansborg, hvor nye spørgsmål blev stil- let og nye problemstillinger blev betragtet som familiepolitisk relevante problemstillinger, der krævede familiepolitiske løsninger. Hidtil hav- de dansk familiepolitik alene haft interesse for de familier, der levede i økonomisk eller moralsk fattigdom. Det nye var, at der kom fokus på børn og børnefamiliers hverdagsliv i det hele taget.

Nye spørgsmål på 1960ernes familiepo- litiske dagsorden var: Hvor skal de yngste

børn være, når moderen har arbejde uden for hjemmet? Hvilke behov har småbørn for om- sorg og samvær? Hvilken familiepolitik kan understøtte opfyldelsen af børns dokumen- terbare behov? Disse spørgsmål var centrale i dansk familiepolitik frem til begyndelsen af 1980erne, og fra politisk hold søgte man svar på spørgsmålene ved at inddrage forsknings- baseret viden om børn. Vægtige argumenter i det familiepolitiske arbejde var således argu- menter, der kom fra forskningsverdenen.

I løbet af 1980erne ændredes familiepolitik- ken, og anderledes end tidligere var vægtige udsagn funderet i partiernes meninger og hold- ninger og ikke længere i børneforskningen. Familiepolitikkens grundlæggende argumen- tation ændredes således fra, at man på Christi- ansborg mente at vide, hvad der var de familie- politisk relevante problemstillinger og mente at vide, hvad der var de mulige løsninger til, at der udvikledes en eksplicit ideologibaseret familiepolitik, hvor familiepolitisk relevante problemstillinger og mulige løsninger blev begrundet i partiernes øvrige politik og dermed partipolitiske meninger og holdninger.

I første omgang var den holdningsbaserede familiepolitik fløjpolitisk i den forstand, at

venstrefløjen mente ét om familiepolitikken

og højrefløjen mente noget andet om familie- politikken, og de forskellige meninger og hold- ninger hang sammen med fløjenes i øvrigt forskellige syn på forholdet mellem borger og stat. I anden omgang blev den holdnings- baserede familiepolitik mere enslydende, da fløjene i midten af 1990erne nærmede sig hinanden med et fælles grundlæggende neo- liberalt menneskesyn, hvor “forældres frie valg” blev et fælles familiepolitisk mantra. Således nærmede den familiepolitiske diskurs om småbarnets gode liv sig en fælles forstå- else af, at god familiepolitik er den politik, der kan understøtte forældres handlefrihed, fordi forældres handlefrihed sikrer børn et godt hverdagsliv. Hvor man tidligere havde stillet spørgsmål som: Hvad er et godt hverdagsliv for et småbarn? Stillede man nu spørgsmålet: Hvordan sikrer vi forældres mulighed for at tilrettelægge familiens hverdag, som de vil? Dermed var dansk familiepolitik mindre op- taget af børns hverdagsliv og mere optaget af forældres valgmuligheder. I kølvandet på det forældrecentrede blik kom fokusset på de for- ældre, der ikke mentes at magte det frie valg.

Disse mange skift i forståelser og fokus, samt et bud på hvordan de familiepolitiske variationer kan betragtes i en diskursanalytisk optik, er omdrejningspunktet for denne arti- kel. Således vil artiklen vise, hvordan dansk familiepolitik manifesterede sig med et fokus på det almindelige børneliv i løbet af 1960erne, og hvordan det tre til fire årtier senere gav me- ning, at almindelige børns almindelige hver- dagsliv var forsvundet fra den familiepolitiske dagsorden.

Som det vil blive understreget undervejs i artiklen, har ændringen af det familiepolitiske fokus fra børn til forældre ikke været uden betydning. Faktum er, at i løbet af de seneste årtier er almindelige børn gledet ud af den fa- miliepolitiske linse i en sådan grad, at der i dag ikke spørges til det almindelige hverdagsliv. Samtidig er der i kraft af fokusset på foræl-

101

Resumé

Artiklen er skrevet på baggrund af mit ph.d.- forsvar afholdt på Roskilde Universitet i juni 2014 og formidler viden om, hvordan et godt hverdagsliv for et småbarn er blevet itale- sat inden for dansk familiepolitik i perioden 1960-2010. I artiklen er der særligt fokus på, hvordan forståelsen af småbarnets gode liv er blevet forhandlet og blevet til i et net af divergente samspil, der på den ene side kan lokaliseres som udsagn, der fungerer sammen og på den anden side kan ses i samspil med samfundets udvikling fx på dagtilbudsområdet. Således formidler artiklen viden om, hvor- dan 1960ernes samfundsmæssige ændringer fulgtes af en ny familiepolitisk dagsorden på Christiansborg, hvor nye spørgsmål blev stil- let og nye problemstillinger blev betragtet som familiepolitisk relevante problemstillinger, der krævede familiepolitiske løsninger. Hidtil hav- de dansk familiepolitik alene haft interesse for de familier, der levede i økonomisk eller moralsk fattigdom. Det nye var, at der kom fokus på børn og børnefamiliers hverdagsliv i det hele taget.

Nye spørgsmål på 1960ernes familiepo- litiske dagsorden var: Hvor skal de yngste børn være, når moderen har arbejde uden for hjemmet? Hvilke behov har småbørn for om- sorg og samvær? Hvilken familiepolitik kan understøtte opfyldelsen af børns dokumen- terbare behov? Disse spørgsmål var centrale i dansk familiepolitik frem til begyndelsen af 1980erne, og fra politisk hold søgte man svar på spørgsmålene ved at inddrage forsknings- baseret viden om børn. Vægtige argumenter i det familiepolitiske arbejde var således argu- menter, der kom fra forskningsverdenen.

I løbet af 1980erne ændredes familiepolitik- ken, og anderledes end tidligere var vægtige udsagn funderet i partiernes meninger og hold- ninger og ikke længere i børneforskningen. Familiepolitikkens grundlæggende argumen- tation ændredes således fra, at man på Christi- ansborg mente at vide, hvad der var de familie- politisk relevante problemstillinger og mente at vide, hvad der var de mulige løsninger til, at der udvikledes en eksplicit ideologibaseret familiepolitik, hvor familiepolitisk relevante problemstillinger og mulige løsninger blev begrundet i partiernes øvrige politik og dermed partipolitiske meninger og holdninger.

I første omgang var den holdningsbaserede familiepolitik fløjpolitisk i den forstand, at

venstrefløjen mente ét om familiepolitikken

og højrefløjen mente noget andet om familie- politikken, og de forskellige meninger og hold- ninger hang sammen med fløjenes i øvrigt forskellige syn på forholdet mellem borger og stat. I anden omgang blev den holdnings- baserede familiepolitik mere enslydende, da fløjene i midten af 1990erne nærmede sig hinanden med et fælles grundlæggende neo- liberalt menneskesyn, hvor “forældres frie valg” blev et fælles familiepolitisk mantra. Således nærmede den familiepolitiske diskurs om småbarnets gode liv sig en fælles forstå- else af, at god familiepolitik er den politik, der kan understøtte forældres handlefrihed, fordi forældres handlefrihed sikrer børn et godt hverdagsliv. Hvor man tidligere havde stillet spørgsmål som: Hvad er et godt hverdagsliv for et småbarn? Stillede man nu spørgsmålet: Hvordan sikrer vi forældres mulighed for at tilrettelægge familiens hverdag, som de vil? Dermed var dansk familiepolitik mindre op- taget af børns hverdagsliv og mere optaget af forældres valgmuligheder. I kølvandet på det forældrecentrede blik kom fokusset på de for- ældre, der ikke mentes at magte det frie valg.

Disse mange skift i forståelser og fokus, samt et bud på hvordan de familiepolitiske variationer kan betragtes i en diskursanalytisk optik, er omdrejningspunktet for denne arti- kel. Således vil artiklen vise, hvordan dansk familiepolitik manifesterede sig med et fokus på det almindelige børneliv i løbet af 1960erne, og hvordan det tre til fire årtier senere gav me- ning, at almindelige børns almindelige hver- dagsliv var forsvundet fra den familiepolitiske dagsorden.

Som det vil blive understreget undervejs i artiklen, har ændringen af det familiepolitiske fokus fra børn til forældre ikke været uden betydning. Faktum er, at i løbet af de seneste årtier er almindelige børn gledet ud af den fa- miliepolitiske linse i en sådan grad, at der i dag ikke spørges til det almindelige hverdagsliv. Samtidig er der i kraft af fokusset på foræl-

101

Resumé

Artiklen er skrevet på baggrund af mit ph.d.- forsvar afholdt på Roskilde Universitet i juni 2014 og formidler viden om, hvordan et godt hverdagsliv for et småbarn er blevet itale- sat inden for dansk familiepolitik i perioden 1960-2010. I artiklen er der særligt fokus på, hvordan forståelsen af småbarnets gode liv er blevet forhandlet og blevet til i et net af divergente samspil, der på den ene side kan lokaliseres som udsagn, der fungerer sammen og på den anden side kan ses i samspil med samfundets udvikling fx på dagtilbudsområdet. Således formidler artiklen viden om, hvor- dan 1960ernes samfundsmæssige ændringer fulgtes af en ny familiepolitisk dagsorden på Christiansborg, hvor nye spørgsmål blev stil- let og nye problemstillinger blev betragtet som familiepolitisk relevante problemstillinger, der krævede familiepolitiske løsninger. Hidtil hav- de dansk familiepolitik alene haft interesse for de familier, der levede i økonomisk eller moralsk fattigdom. Det nye var, at der kom fokus på børn og børnefamiliers hverdagsliv i det hele taget.

Nye spørgsmål på 1960ernes familiepolitiske dagsorden var: Hvor skal de yngste børn være, når moderen har arbejde uden for hjemmet? Hvilke behov har småbørn for om- sorg og samvær? Hvilken familiepolitik kan understøtte opfyldelsen af børns dokumen- terbare behov? Disse spørgsmål var centrale i dansk familiepolitik frem til begyndelsen af 1980erne, og fra politisk hold søgte man svar på spørgsmålene ved at inddrage forsknings- baseret viden om børn. Vægtige argumenter i det familiepolitiske arbejde var således argu- menter, der kom fra forskningsverdenen.

I løbet af 1980erne ændredes familiepolitikken, og anderledes end tidligere var vægtige udsagn funderet i partiernes meninger og hold-ninger og ikke længere i børneforskningen. Familiepolitikkens grundlæggende argumen- tation ændredes således fra, at man på Christi- ansborg mente at vide, hvad der var de familie- politisk relevante problemstillinger og mente at vide, hvad der var de mulige løsninger til, at der udvikledes en eksplicit ideologibaseret familiepolitik, hvor familiepolitisk relevante problemstillinger og mulige løsninger blev begrundet i partiernes øvrige politik og dermed partipolitiske meninger og holdninger.

Som det vil blive understreget undervejs i artiklen, har ændringen af det familiepolitiske fokus fra børn til forældre ikke været uden betydning. Faktum er, at i løbet af de seneste årtier er almindelige børn gledet ud af den fa- miliepolitiske linse i en sådan grad, at der i dag ikke spørges til det almindelige hverdagsliv. Samtidig er der i kraft af fokusset på foræl-

101

Resumé

Artiklen er skrevet på baggrund af mit ph.d.- forsvar afholdt på Roskilde Universitet i juni 2014 og formidler viden om, hvordan et godt hverdagsliv for et småbarn er blevet itale- sat inden for dansk familiepolitik i perioden 1960-2010. I artiklen er der særligt fokus på, hvordan forståelsen af småbarnets gode liv er blevet forhandlet og blevet til i et net af divergente samspil, der på den ene side kan lokaliseres som udsagn, der fungerer sammen og på den anden side kan ses i samspil med samfundets udvikling fx på dagtilbudsområdet. Således formidler artiklen viden om, hvor- dan 1960ernes samfundsmæssige ændringer fulgtes af en ny familiepolitisk dagsorden på Christiansborg, hvor nye spørgsmål blev stil- let og nye problemstillinger blev betragtet som familiepolitisk relevante problemstillinger, der krævede familiepolitiske løsninger. Hidtil hav- de dansk familiepolitik alene haft interesse for de familier, der levede i økonomisk eller moralsk fattigdom. Det nye var, at der kom fokus på børn og børnefamiliers hverdagsliv i det hele taget.

Nye spørgsmål på 1960ernes familiepo- litiske dagsorden var: Hvor skal de yngste

børn være, når moderen har arbejde uden for hjemmet? Hvilke behov har småbørn for om- sorg og samvær? Hvilken familiepolitik kan understøtte opfyldelsen af børns dokumen- terbare behov? Disse spørgsmål var centrale i dansk familiepolitik frem til begyndelsen af 1980erne, og fra politisk hold søgte man svar på spørgsmålene ved at inddrage forsknings- baseret viden om børn. Vægtige argumenter i det familiepolitiske arbejde var således argu- menter, der kom fra forskningsverdenen.

I løbet af 1980erne ændredes familiepolitik- ken, og anderledes end tidligere var vægtige udsagn funderet i partiernes meninger og hold- ninger og ikke længere i børneforskningen. Familiepolitikkens grundlæggende argumen- tation ændredes således fra, at man på Christi- ansborg mente at vide, hvad der var de familie- politisk relevante problemstillinger og mente at vide, hvad der var de mulige løsninger til, at der udvikledes en eksplicit ideologibaseret familiepolitik, hvor familiepolitisk relevante problemstillinger og mulige løsninger blev begrundet i partiernes øvrige politik og dermed partipolitiske meninger og holdninger.

I første omgang var den holdningsbaserede familiepolitik fløjpolitisk i den forstand, at venstrefløjen mente ét om familiepolitikken og højrefløjen mente noget andet om familie- politikken, og de forskellige meninger og hold- ninger hang sammen med fløjenes i øvrigt forskellige syn på forholdet mellem borger og stat. I anden omgang blev den holdnings- baserede familiepolitik mere enslydende, da fløjene i midten af 1990erne nærmede sig hinanden med et fælles grundlæggende neo- liberalt menneskesyn, hvor “forældres frie valg” blev et fælles familiepolitisk mantra. Således nærmede den familiepolitiske diskurs om småbarnets gode liv sig en fælles forstå- else af, at god familiepolitik er den politik, der kan understøtte forældres handlefrihed, fordi forældres handlefrihed sikrer børn et godt hverdagsliv. Hvor man tidligere havde stillet spørgsmål som: Hvad er et godt hverdagsliv for et småbarn? Stillede man nu spørgsmålet: Hvordan sikrer vi forældres mulighed for at tilrettelægge familiens hverdag, som de vil? Dermed var dansk familiepolitik mindre op- taget af børns hverdagsliv og mere optaget af forældres valgmuligheder. I kølvandet på det forældrecentrede blik kom fokusset på de for- ældre, der ikke mentes at magte det frie valg.

Disse mange skift i forståelser og fokus, samt et bud på hvordan de familiepolitiske variationer kan betragtes i en diskursanalytisk optik, er omdrejningspunktet for denne arti- kel. Således vil artiklen vise, hvordan dansk familiepolitik manifesterede sig med et fokus på det almindelige børneliv i løbet af 1960erne, og hvordan det tre til fire årtier senere gav me- ning, at almindelige børns almindelige hver- dagsliv var forsvundet fra den familiepolitiske dagsorden.

Som det vil blive understreget undervejs i artiklen, har ændringen af det familiepolitiske fokus fra børn til forældre ikke været uden betydning. Faktum er, at i løbet af de seneste årtier er almindelige børn gledet ud af den fa- miliepolitiske linse i en sådan grad, at der i dag ikke spørges til det almindelige hverdagsliv. Samtidig er der i kraft af fokusset på forældrenes egenskaber som forældre kommet et skærpet fokus på, hvad der ikke kan betragtes som et godt hverdagsliv. Men hvordan skal vi definere det uhensigtsmæssige børneliv, hvis vi ikke kan definere det hensigtsmæssige? Så- ledes argumenteres der for, at alle ville være bedre tjent med, at man fra politisk hold åb- nede op for nogle af de diskussioner, som blev lukket ned som følge af den nyliberalistiske familiepolitiks indtog i Danmark. Men dette kræver en anden familiepolitisk ramme, hvor det betragtes som meningsfuldt at se familiers hverdagsliv som et fælles ansvar, og hvor det betragtes som en familiepolitisk nødvendig- hed at stille spørgsmål som: Hvad er bedst for barnet?