Overvågningsregimer i skolen

Forfattere

  • Claus Munch Drejer

DOI:

https://doi.org/10.7146/nu.v43i2.141466

Nøgleord:

Monitorering, skole, elev, viden, Foucault

Resumé

Denne artikel handler om de forskellige over- vågningsmetoder, som er blevet anvendt i den danske skole fra 1822 til 2010. Artiklen viser de forskellige overvågningsteknikker, som er blevet anvendt, og kæder dem sammen med den viden som overvågningen giver. Det teoretiske grundlag i artiklen hentes hos Michel Foucault og specielt hans værk “Overvågning og straf”, og Foucaults beskrivelse af Jeremy Benthams panoptikon.

Artiklen begynder med at diskutere over- vågningen i den indbyrdes undervisning, som blev indført ved kongeligt påbud i 1822. I den indbyrdes undervisning var eleverne mål for en hierarkisk overvågning, som havde til hensigt at skærpe konkurrencen mellem eleverne. I slutningen af 1800-tallet fokuserede overvågningen på at skabe sunde og disciplinerede elever. Overvågningen fokuserede på hygiejne, efter at undersøgelser viste, at en stor procentdel af de danske elever led af forskel- lige sygdomme. På dette tidspunkt blev over- vågningen også en del af skolearkitekturen. I mellemkrigsårene blev overvågningen indi- vidualiseret, der skulle drages omsorg for den enkelte elev. Der blev indført IQ-test og stand- punktsprøver, og sundheden blev ligeledes et overvågningstema. I 1970’ernes skole blev gruppearbejde en central undervisningstek- nik, og eleverne skulle nu overvåge hinanden i gruppen. Der blev med andre ord etableret en overvågende relation eleverne i mellem. I 1990’erne blev selvovervågning introduceret, og eleverne skulle sammen med læreren overvåge sin egen fremgang. Efter årtusindeskiftet blev overvågningen sat ind i et system som havde til formål at forbedre elevernes færdig- heder i fagene. Overvågningen efter årtusindeskiftet udmærker sig ved at være omfattende, og sat ind i et lineært system, hvor kommunen overvåger skoler, og staten overvåger alle landets skoler og kommuner.

Overvågningsdiskussionen indeholder også en moral, en kritik af humanismen samt en dis- kussion af, hvordan normaliseringen defineres samt disciplineringens virkemidler. Overvågning i skolen er relateret til diskussionen om, hvilke elever samfundet ønsker skal komme ud af skolen. Overvågning er altså medskaber af eleven.

Downloads

Publiceret

2015-12-01

Citation/Eksport

Munch Drejer, C. (2015). Overvågningsregimer i skolen. Nordiske Udkast, 43(2). https://doi.org/10.7146/nu.v43i2.141466

Nummer

Sektion

Articles