På sporet af det gode børneliv
– voksnes bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v43i1.141428Nøgleord:
Småbørns hverdagsliv, familieliv, familien som interventionsområde, bekymring, livsførelseResumé
Artiklen formidler resultaterne af et empirisk arbejde, der sigter mod at belyse, hvordan sociale problemer kan forstås, når disse ud- forskes fra små børns hverdagsliv. Artiklen udspringer af en kritik af, at der såvel forskningsmæssigt som politisk er et ensidigt fokus på at udpege sociale problemer ud fra viden om generelle risikofaktorer. Der er i langt mindre grad opmærksomhed på at undersøge, hvilke situationer, børnene ser ud til at opleve som problematiske i hverdagslivet, samt hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk, ser ud til at få betydning for børn og forældre. Artiklens hovedpointe er, at hjælp i såvel al- menpædagogiske som sociale indsatser må sættes ind dér, hvor problemerne udspiller sig. Dette fordrer, at børn og forældres perspektiver på muligheder og begrænsninger i deres hverdagsliv udforskes situeret, og at hjælpen udvikles sideløbende hermed. Analysernes empiriske grundlag er deltager-observationer af fem små børn (0-4 år) i børnenes hver- dagslivssammenhænge (fx dagtilbud, familie og evt. aflastningsfamilie) i en periode på et år samt interviews med børnenes forældre og med udvalgte professionelle (fx pædagoger, dagplejere, familierådgivere og sundhedsple- jersker). Børnene er udvalgt, fordi forskellige professionelle er bekymret for børnenes trivsel enten på grund af forældrene eller på grund af tegn på mistrivsel hos børnene. For at afhjælpe problemerne er der af kommunen iværksat forebyggende foranstaltninger.