Forestillinger om lykke

mødres fortællinger om efterfødselsreaktioner

Resumé

Denne artikel undersøger forestillinger om lykke i moderskabet. I Danmark screenes ny- bagte mødre for depression to måneder efter fødslen. Hvis de scorer lavere end cut-off værdien for depression, men tilstrækkeligt højt til at indikere mistrivsel, så udløser det i flere kommuner tilbud om støttegrupper for mødre med efterfødselsreaktioner. Artiklen er baseret på analyser af seks kvalitative interview med mødre, der alle har deltaget i sådanne støttegrupper. De præsenterede analyser fremstiller mødrenes forventninger til det normale moderskab som karakteriseres ved lykke, sundhed og kontrol – egenskaber som mødrene idealiserer og efterstræber. Mødrenes fortællinger disku- teres i forhold til normen om det lykkelige mo- derskab og de afvigerpositioner, som normen samtidig udstikker.

Analyserne er teoretisk inspireret af kulturforsker Sara Ahmeds lykkeforskning. De er formet af en kulturelt betinget forestilling om, at lykke i dag konstrueres og betragtes som den vellykkede selvstyrings effekt og belønning. Fra dette perspektiv belyser artiklen de ikke-lykkelige mødres selvbebrejdelser, ek- sempelvis i form af skyld og skam over deres mistrivsel.

Denne mangel på trivsel analyseres gennem Mitchell Deans perspektiv på refleksiv styring og Erving Goffmans teorier om illegitime identiteter og front stage performance.

Artiklen udleder subjektpositioner som er tilgængelige for de kvinder, der oplever lykken som helt eller delvist fraværende i deres moderskab, og undersøger hvordan disse kvin- der positionerer sig for at tilpasse sig kulturelt betingede forventninger om moderlykke. Analyserne belyser, hvordan normen om det lykkelige moderskab afføder afvigerpositioner for de ikke-lykkelige mødre. Disse mødre frygter eksklusion fra de normale mødres fællesskab – et fællesskab, der associeres med samfundets mere velstillede lag. En afvigelse fra normen om det lykkelige moderskab forbinder sig så- ledes også med frygten for social devaluering.

Derfor har mødrene tendens til at skjule deres mistrivsel for omverdenen, enten gennem social isolation eller skuespil, ved at spille rollen som lykkelig mor i hverdagslivets sociale møder.

Som et overordnet resultat præsenterer denne artikel et nyt styringsperspektiv: performance of conduct – som et bidrag til de eksisterende analyser af selvstyring i vestlige samfund. Mødrene skjuler deres afvigelse ved at udføre selvstyringens skuespil for at overbevise omverdenen om deres normalitet og værd som mødre. Denne lykke-performance kan vanskeliggøre muligheden for at opdage og tilbyde støtte til de ikke-lykkelige mødre, hvis de kæmper med mistrivsel, selvbebrejdelse og skam i det skjulte. Samtidig forhindrer disse lykke-performances en mere omfattende udfordring af det lykkelige moderskab som norm.