Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder

– Organisering af specialindsatser i skolen

Resumé

Denne artikel sætter fokus på samarbejde og konflikter om, hvordan vanskeligheder i børns skoleliv skal forstås og håndteres. Gennem en analytisk bevægelse på tværs af børneliv, professionelt og tværprofessionelt arbejde samt forvaltning belyses de komplekse samspil og forhandlinger om hvilke vidensformer og hvilke aspekter af børnelivet, der inddrages i forhold til udviklingen af de indsatser som børn og familier tilbydes.

Artiklen er baseret på ph.d. afhandlingen: “Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder – organisering af specialindsatser i skolen”, og forsvaret der blev afholdt d. 11.11.2011 (Røn Larsen, 2011).

Gennem en periode på 3 år har projektet gennem interviews og deltagende observati- oner fulgt børn, forældre, forskellige profes- sionelle og forvaltningspersonale på tværs af børns skoleliv både i almene og specialundervisningssammenhænge, på tværfaglige møder og i visitationssammenhænge. I forlængelse af inklusionsdebatten – og senest lovgivningen vedr. inklusion – har der vist sig et interessant og modsætningsfyldt fænomen: På den ene side optagethed af behovet for at forstå skolevanskeligheder som komplekse og sammen- satte fænomener – og på den anden en tendens til fortsat – og måske endog i forstærket grad at anvende individualiserende forståelseskategorier. Dette modsætningsforhold har vist sig at være gennemgående i forskellige deltageres handlinger på tværs af de forskellige sammenhænge, de deltager i. Jeg er i denne artikel optaget af spørgsmålet om, hvordan vi kan forstå dette modsætningsforhold – uden at privatisere det til et spørgsmål om den enkeltes professionalitet på den ene side – eller afpersonalisere det og forstå det som udtryk for individualise- rende diskurser, der virker bag om ryggen på deltagerne, på den anden.

Den empiriske bevægelse på tværs af forskellige sammenhænge, og udforskningen sammen med mange forskellige deltagere, har muliggjort en indsigt i de ofte modstridende institutionelle betingelser for den konfliktuelle sociale praksis omkring udvikling af indsatser til børn i vanskeligheder. Den teoretiske pointe er her at vise dialektikken i den proces, hvorigennem forståelseskategorier udvikles gennem mange forskellige parters deltagelse i særlige (og modsætningsfyldte) institutionelle arrangementer af social praksis. En pointe er, at forskellige parter hver især indgår med forskellige opgaver, perspektiver og interesser, men samtidigt netop er forbundet gennem deres for- skelige andele i forhold til problemstillinger omkring de samme børn.