Hvad vi taler om, når vi taler om kreativitet

Resumé

Kreativitet og innovation er nogle af de i øje- blikket mest fejrede begreber. Csikszentmihalyi skriver i 2006, at kreativitet ikke længere er en luksus for de få, men en nødvendighed for alle. Og Sawyer (2012) hævder i sin nye bog med titlen Explaining Creativity, at kreativitet og evnen til at være opfindsom og bruge sin fantasi er de ypperligste menneskelige kompe- tencer overhovedet. Man kunne dog med lige så stor ret hævde det modsatte: At menneskets fremmeste evne er evnen til at standardisere og stabilisere en verden, der ellers konstant er i forandring. Mange kreativitetsforskere glemmer, at opfindsomhed og innovation kun giver mening på en baggrund af rutiner og stabilitet, som det ofte kræver en stor indsats at opretholde. På den baggrund vil vi gøre følgende to ting i denne artikel:

1) Argumentere for, at kreativitet vokser ud af rutine- og vanemæssige praksisser – og at disse rutiner og vaner i forskellige kul- turelle sammenhænge er under pres

2) Argumentere for, at de rutine- og vanemæs- sige praksisser med fordel kan undersøges fra et hverdagsforskningsperspektiv.