Forskning i ‘gode eksempler’

Resumé

I 2005 gennemførtes projektet “De gode eksempler” på foranledning af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen omfattede forskellige metoder, såsom surveys, spørgeskemaundersøgelser, klasserumsobservation og interviews. Ønsket var at udvikle nogle kriterier for god praksis i skolen, som kunne vise sig i elevernes præstationer efter 9.klasse samt i deres lyst til at gå videre i uddannelsessystemet. Jeg deltog sammen med tre andre forskere i den delun- dersøgelse, der omfattede klasseobservation og interviews på tre udvalgte skoler.

I udførelsen af dette empiriske arbejde vi- ste det sig nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved det praksisbegreb, som lå implicit i “De gode eksempler”, og som er inspireret af en skoleforskning i “Best practice”, som er af angloamerikansk oprindelse. I denne tradition er praksis i skolen reduceret til en række målbare faktorer, således at det er muligt generelt at pege på bestemte metoder og undervisningsformer, som virker.

I vores klasserumsundersøgelse så vi prak- sis i skolen som beroende på mange forskellige faktorer. Det blev således nødvendigt at opstille en forståelsesramme for praksis, som kunne reflektere de komplekse forhold, der gjorde sig gældende i de udvalgte klasser. Et sådant praksisbegreb indgår i den model for et pædagogisk genstandsfelt, som delundersøgelsen blev baseret på, og som hidrører fra en kontinental/didaktisk tilgang til empirisk pædagogisk forskning.

I artiklen holdes den kontinentale/didakti- ske tilgang til pædagogisk forskning op imod det koncept, der ligger til grund for forskning i “De gode eksempler”. Det diskuteres og vi- ses i et eksempel fra delundersøgelsen, hvilke typer af resultater, det bliver muligt at udvikle inden for den valgte forståelsesramme. Endelig diskuteres, hvad forskningen i det hele taget kan bidrage med i forhold til udvikling af god praksis i skolen.

Konklusionen var, at det er problematisk at forske i god praksis ud fra et stærkt redu- ceret praksisbegreb og et instrumentelt syn på undervisning. Det blev således nødvendigt at omformulere forskningsspørgsmålet fra at omhandle, “hvilke generelle kriterier, det er muligt at stille op fr god praksis i skolen” til “hvilke forhold og processer i skolepraksis, der kan fremme/hæmme de enkelte elevers faglige kompetencer”. Det, en pædagogisk forskning af denne art kan, er at være med til at ændre nogle rutine- mæssige antagelser hos læreren, synliggøre lærerens ubevidste måder at forholde sig på samt pege på nogle årsagssammenhænge, hun ikke har været opmærksom på. Formidlingsprocessen i form af dialoger med de professionelle praktikere er en vigtig del af denne proces.