Er udvikling overhovedet meningen?

Om det psykosociale arbejdes betingelser og muligheder i socialpsykiatrien

Resumé

Vor deltagelse i en socialpsykiatrisk boenhed har givet os anledning til at reflektere over den udfordring, det er, at omsætte gode intentioner til en egentlig udviklende socialpsykiatrisk praksis og, hvorfor dette projekt er vanskeligt at realisere. Brugerinddragelse og recovery står øverst på dagsordenen hos de fleste so- cialforvaltninger i de her år. Men hvordan skabes og understøttes brugerinddragelse og recovery side om side med et neoliberalistisk tankegods i form af individualisering og isole- ring af problemstillingerne, managementlogik- ker og økonomisk rationalisering?

Vor erfaring med indarbejdning af netop brugerinddragelse og elementer af recovery- tanken (ved genetablering af solide forbindel- ser til samfundet og udvidelse af handleevnen; med henblik på at gøre videre institutiona- lisering unødvendig) har været, at så længe managementlogikkerne og den økonomiske ra- tionalisering ikke udfordres eller anfægtes, så er der åbenhed for både brugerinddragelse og recovery-orienteret arbejde. Vore erfaringer giver anledning til at reflektere over, hvorvidt vi har at gøre med et system af sociale hjæl- peforanstaltninger, der, helt selvmodsigende med sine indbyggede logikker, forhindrer det egentlige formål – nemlig at hjælpe mennesker

i en udsat og marginaliseret position til en god og meningsfuld tilværelse.