Haderen, elskeren og læseren: Holdning, underholdning og pædagogisk potentiale i essayistisk skrivelitteratur

Authors

  • Christine Isager University of Copenhagen

DOI:

https://doi.org/10.7146/journalistica.v9i1.123513

Abstract

I en sammenlignende læsning af to markante eksempler på essayistisk skrivning om skrivning, Ole Meisners ”Haderen” (2008) og Stanley Fishs How To Write a Sentence and How to Read One (2011), udpeges styrker og svagheder ved underholdende og holdningspræget håndbogsretorik. Formen kan engagere urutinerede skribenter, heriblandt journaliststuderende, og styrke deres sprogfaglige selvforståelse. Den ironiske humor hos Meisner synes imidlertid at undergrave dette ærinde ved at fokusere på fejltrin og ufrivilligt komisk sprogbrug. Fishs fokus på bevidst efterligning af gode eksempler synes i højere grad at bemyndige læserne og anvise et videre skrivepædagogisk potentiale.

Downloads

Published

2020-12-17

How to Cite

Isager, C. (2020). Haderen, elskeren og læseren: Holdning, underholdning og pædagogisk potentiale i essayistisk skrivelitteratur. Journalistica, 9(1). https://doi.org/10.7146/journalistica.v9i1.123513

Issue

No. 1 (2015): Åbent Tema

Section

Articles

License

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  1. Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
  2. Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
  3. Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).