Grundtvig’s eschatology and its realistic significance: Reflections from the Chinese context

Abstract

Grundtvig's eschatology and its realistic significance: Reflections from the Chinese context

[Grundtvigs eskatologi og dens betydning for et realistisk livssyn: Reflektioner set i kinesisk perspektiv]

Af Wen Ge

[Wen Ge er medarbejder ved Nanjing Theological Seminary i Kina. For nogle år siden gennemførte han et studieophold i Danmark og studerede bl.a. Grundtvig under vejledning af Hans Raun Iversen ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.]

For Grundtvig var det en hovedsag, at eskatologien igen fik sin rette plads i den teologiske tænkning, efter at rationalistiske teologer i samtiden havde trængt den i baggrunden. Det drejer sig om den plads, hvorfra vi bliver i stand til at forstå hans syn på skaberværket i universalhistorisk perspektiv. Denne bestræbelse er ifølge den kinesiske teolog Wen Ge særdeles central for nutidig teologi, hvilket han søger at anskueliggøre ved at sætte Grundtvig i forhold til moderne teologer som Wolfart Pannenberg og Jorgen Moltmann, samtidig med at han diskuterer relevansen i relation til kinesisk forståelse af skabelse og genlæsning. Grundtvigs eskatologi var hverken individualistisk eller futuristisk. Den adskilte ikke mennesker fra andre levende væsener i verden, ligesom den ikke blev anskuet i blot hinsidig betydning, alene rettet mod Guds indgriben ved historiens ende, men var tavs om livet her og nu.

Med dette udgangspunkt betegner Wen Ge Grundtvigs syn på gudsriget og eskatologien som “sækulariserende”. Grundtvig bekræfter fuldt ud den verden, som er vores, idet han forbinder den med Guds fortsatte handlen som skaber. Et af Grundtvigs væsentlige bidrag, også for teologien i dag, ligger netop i betoningen af denne mulighed for at opnå “venlig vekselvirkning” mellem kristendom og moderne, verdslig kultur. Grundtvigs positive syn på den skabte natur er grundlag for den inklusivt tolkede frelse, det vil sige det åbenbaringsord, der bringer bud fra himlen og samtidig omfatter denne jord. I kraft af enheden mellem skabelse og genlæsning kan alle i troens lys hvile i et håb om ved tidernes ende at være i fællesskab med den treenige Gud.