https://tidsskrift.dk/grs/issue/feed 2024-08-14T13:07:49+02:00 Anders Holm aho@teol.ku.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148220 2024-08-14T13:07:49+02:00 Redaktionen aho@teol.ku.dk 2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148117 2024-08-13T10:44:48+02:00 Redaktionen aho@teol.ku.dk 2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148130 2024-08-13T12:42:34+02:00 Jes Fabricius Møller aho@teol.ku.dk

<p>Da en gruppe af overvejende unge, lovende forskere (Høirup, Toldberg, Johansen, Michelsen) mødtes i bispegården i Ribe i september 1947, var det ikke planen at stifte et videnskabeligt selskab. Beslutningen blev truffet under mødet, og efter mødet udsendte de en indkaldelse til en videre kreds til et stiftende møde i Vartov i januar 1948. Det var især magtpåliggende at inddrage universitetsforskere som Regin Prenter, Gustav Albeck, Kemp Malone og ikke mindst professor i kirkehistorie Hal Koch. Over for offentligheden blev mødet i Vartov præsenteret som stiftende, men Hal Koch kom ikke til at spille nogen central rolle for selskabet, og da de stiftende medlemmer få år senere vandt deres akademiske sporer, kunne de antedatere stiftelsen til den 8. september 1947.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148131 2024-08-13T12:51:22+02:00 Elof Westergaard aho@teol.ku.dk

<p>Artiklen præsenterer biskop Carl Immanuel Scharlings brug af begreberne “vidde” og “koncentration” og hans vægtlægning på det eskatologiske. Disse begreber udsprang af Scharlings arbejde med N.F.S. Grundtvig og F.W.J. Schelling. Artiklen godtgør, hvordan henholdsvis vidde og koncentration og understregningen af det eskatologiske blev til inspiration for Scharling og kan spores i hans kirkesyn samt hans praktisk-teologiske arbejde og virke som biskop over Ribe Stift fra 1939 til 1949.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148132 2024-08-13T13:04:02+02:00 Krista Stinne Greve Rasmussen aho@teol.ku.dk Kirsten Vad aho@teol.ku.dk

<p>Steen Johansen har med sin Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs forfatterskab i fire bind, udgivet 1948-54, skabt et både unikt og særdeles nyttigt og afgørende redskab i Grundtvig-forskningen og for den digitale, videnskabelige udgave af Grundtvigs Værker, der i disse år udgives på Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet. Artiklen beskriver Steen Johansens virke inden for forskningen, især hans arbejde med at bibliografere og registrere Grundtvigs forfatterskab og arkiv, sidstnævnte i Registrant over N.F.S. Grundtvigs Papirer, 30 bind udgivet i årene 1957-64. Endvidere skildrer vi, hvordan vi som editionsfilologer bruger Steen Johansens arbejder i vores daglige udgivelsesvirksomhed. Desuden præsenteres kort Steen Johansens egen biografi og bibliografi.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148135 2024-08-13T13:30:47+02:00 Lise Busk-Jensen aho@teol.ku.dk

<p>Grundtvigs kønsopfattelse var dualistisk, han betragtede mand og kvinde som grundlæggende forskellige. Mandens følelser fører til handling, mens kvindens følelser udspringer af hjertet. Samtidig mente han, at de begge er skabt i Guds billede og hver for sig kun er halve mennesker. Kvindens hjertelighed er lige så vigtig som mandens handlekraft. Grundtvig kritiserede oplysningstidens rationalisme og individualisme for at overse den kvindelige hjerteligheds betydning inden for familien og i menigheden. Da Mathilde Fibigers roman Clara Raphael, 1851, åbnede en bred diskussion om kvindens stilling i det nye demokratiske samfund, anmeldte Grundtvig den positivt som en meget kvindelig og dansk bog, selv om forfatterens ønske om politisk og kulturel ligestilling ikke optog ham. Kønsdualismen var i overensstemmelse med samtidens romantiske livssyn, men i modstrid med det nye demokratis ligestillingsidéer. Ved at se kvinden som et midtpunkt i den kristne menighed tillagde Grundtvig hende større betydning menneskeligt og samfundsmæssigt, end samtiden gjorde, og pegede frem mod de ligestillingsbestræbelser, Fibiger blev fortaler for. Artiklen modstiller Grundtvigs og Fibigers kønssyn på baggrund af Magnus Stevns artikel “Kvinden i Grundtvigs Salmer”, 1941, og Villiam Grønbæks Psykologiske tanker og teorier hos Grundtvig, 1951.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148137 2024-08-13T13:36:37+02:00 Lea Grosen Jørgensen aho@teol.ku.dk

<p>Artiklen opridser hovedtrækkene i Helge Toldbergs disputats Grundtvigs symbolverden. Først udpeges udfordringerne ved at kategorisere og analysere Grundtvig i et litteraturhistorisk perspektiv og Toldbergs indsats i den henseende. Herefter præsenteres disputatsens grundbegreber struktur, substans og substrat. Med nornegæstsymbolet som eksempel forklares dernæst, hvordan Toldberg bruger grundbegreberne til at danne sig overblik over Grundtvigs tekst- og forståelsesverden. Til sidst gøres en række overvejelser over, hvordan Toldbergs forskning kan bidrage til videre studier i Grundtvigs forfatterskab, især inden for det litteraturhistoriske felt.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148138 2024-08-13T13:40:07+02:00 Kim Arne Pedersen aho@teol.ku.dk

<p>Henning Høirup var medstifter af Grundtvig-Selskabet og en drivende kraft i dets virke. Med afhandlingen Grundtvigs Syn paa Tro og Erkendelse. Modsigelsens Grundsætning som teologisk Aksiom hos Grundtvig fra 1949 blev han den første til at opnå doktorgraden på en afhandling om Grundtvig ved et dansk universitet. I artiklen præsenteres først Høirups baggrund og indsats i Grundtvigforskningen og Grundtvig-Selskabet. Derpå behandles den kritik, der blev rettet mod disputatsen i 1949 og Høirups svar. Til slut undersøges Høirups hypotese om påvirkning fra den engelske tænker John Lockes erfaringsfilosofi, der ved disputatsens fremkomst ikke blev draget i tvivl. Gennem en nærlæsning af det relevante afsnit i disputatsen tages der gennem artiklen stilling til styrker og svagheder i Høirups tolkning.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148219 2024-08-14T11:26:13+02:00 Kim Arne Pedersen aho@teol.ku.dk

<p>I artiklen præsenteres metoden og tesen i William Michelsens monografier Tilblivelsenaf Grundtvigs historiesyn (1954) og Den sælsomme forvandling i N.F.S. Grundtvigs liv (1956). Der gøres rede for den kritik, bøgerne har modtaget i årenes løb, og Michelsens fortolkning af Grundtvig og hans inspirationskilder som repræsentanter for et bibelsk historiesyn i form af lineær frelseshistorie drages i tvivl. Med støtte i nyere tysk historiefilosofi og historieteori (Karl Löwith, Reinhart Koselleck og Arno Seifert) vises det, at Grundtvigs inspirationskilder er præget af en før- eller tidligmoderne tænkemåde, hvor historien ikke tænkes som et lineært forløb, og hvor begrebet “historisk erkendelse” ikke er knyttet til fortiden. Grundtvigs billede af historien som et udviklingsforløb føres tilbage til romantisk inspiration, og ud fra Arno Seiferts studier i baggrunden for moderne historiefilosofi argumenteres der for, at Grundtvig sammen med den romantiske udviklingstanke arbejder med jødernes historie som en lineær kæde bagud i tiden, idet det jødiske folk og dets historieskrivning betragtes som bindeled til de ældste tider i verdens og menneskets historie.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148148 2024-08-13T14:00:27+02:00 Hans Henrik Hjermitslev aho@teol.ku.dk

<p>Grundtvig-Selskabet blev stiftet i Ribe på N.F.S. Grundtvigs fødselsdag<br>8. september 1947, og 13. januar 1948 blev der afholdt konstituerende<br>møde i Vartov (se Jes Fabricius Møllers artikel i denne årgang af Grundtvig-<br>Studier). Det første årsmøde blev efterfølgende afholdt på Vartov 22.<br>oktober 1948.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148157 2024-08-13T14:24:42+02:00 Lea Grosen Jørgensen aho@teol.ku.dk

<p>Artiklen gennemgår de vigtigste punkter i ph.d.-afhandlingen Skjalde og skjaldskab: En komparativ analyse af den norrøne skjald hos Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig (2020). Afhandlingen blev indleveret i december 2020 og forsvaret den 26. marts 2021 ved Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Her er tale om en komparativ og tematisk analyse med særlig fokus på Adam Oehlenschlägers og N.F.S. Grundtvigs gendigtning af norrøn litteratur. Afhandlingen tager udgangspunkt i den norrøne skjald og argumenterer for, at forfatterne spejler sig i figuren og genopfinder den for at finde deres ståsted som digtere. Som en middelalderistisk konstruktion giver skjalden et metapoetisk indblik i Oehlenschlägers og Grundtvigs selvbilleder og poetikker vedrørende den digteriske fortolkning af norrøn litteratur. Først præsenteres afhandlingens hovedtese og litteraturhistoriske kontekst, der omfatter den fascination af norrøn litteratur i sidste halvdel af 1700-tallet, som fandt sted samtidig med en udbredt romantisk forestilling om digtergeniet. Efter en kort gennemgang af afhandlingens metode og forskningsbidrag bringer artiklen dernæst en opsummering af to analysekapitler efterfulgt af en sammenfattende konklusion, der belyser forfatternes ligheder og forskelle.1</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148161 2024-08-13T14:30:38+02:00 Krista Stinne Greve Rasmussen aho@teol.ku.dk 2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148166 2024-08-13T14:36:07+02:00 Aage Jørgensen aho@teol.ku.dk

<p><em>Forbemærkning til Aage Jørgensens bibliografi</em><br />Hermed bringes Aage Jørgensens sidste bibliografi over Grundtviglitteratur dækkende perioden 2019-23. Fra tæt kontakt med Jørgensen indtil få dage før hans død ved vi, at den efter hans egen opfattelse stort set forelå færdig, da han døde den 25. marts 2023. Efterfølgende har hans familie velvilligt og helt i Aage Jørgensens ånd stillet den til rådighed for Grundtvig-Studier. Som redaktion har vi foretaget en korrektur, men i øvrigt ikke grebet rettende eller redigerende ind i bibliografien. Aage Jørgensen blev med sine bibliografier over Grundtviglitteraturen fra 1963 til 2023 her i årbogen sin generations vigtigste Grundtvig-bibliograf – og som sådan en værdig arvtager til Steen Johansen. For dette arbejde er Grundtvigforskningen ham stor tak skyldig.<br /><em>Redaktionen</em></p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148167 2024-08-13T14:39:21+02:00 Jes Fabricius Møller aho@teol.ku.dk 2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148168 2024-08-13T14:42:58+02:00 Amalie Hestbæk Jakobsen aho@teol.ku.dk 2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148171 2024-08-13T14:52:43+02:00 Kim Arne Pedersen aho@teol.ku.dk

<p>Kristian Poulsens Dagbog 1871-1874. Den fattige snedkersøn, der blev ven med Grundtvigs søn og gift med Grundtvigs yngste datter. Transskription, indledning og noter ved Lars Thorkild Bjørn.</p>

2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier https://tidsskrift.dk/grs/article/view/148172 2024-08-13T14:55:03+02:00 Redaktionen aho@teol.ku.dk 2023-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Grundtvig-Studier