Classroom Dialogues and Reflections in Southeast Asia inspired by Grundtvig’s educational Ideas

Abstract

Classroom Dialogues and Reflections in Southeast Asia inspired by Grundtvig’s educational Ideas

[Grundtvig-inspirerede dialoger og refleksioner på et universitet i Sydøstasien]

Af Hanne Luplau Kjer Hansen

Artiklen udgør i sin form på en gang et essay og en feltrapport og frembyder et uddannelsesbillede (se note 1). Forskningsmetoden er kvalitativ (dvs. antropologisk, hermeneutisk-kritisk og paticipatorisk). Dette fordrer forskerens fysiske nærvær og samarbejde med de involverede personer til forskel fra en teoretisk analyse af forholdene og betragtning af deltagerne. Således bliver forskeren en del af selve forsknings- og udviklingsprocessen.

Artiklens ærinde er flerfoldigt. For det første ønsker jeg at præsentere nogle Grundtvig-inspirerede klasseværelses-dialoger og refleksioner; for det andet er det min hensigt at påpege, hvordan nogle af Grundtvigs nøglebegreber, såsom ‘modersmal’, ‘det historisk-poetiske’, ‘detlevende ord’, ‘sand vekselvirkning’, ‘livsoplysning’ og begrebet ‘folkelig’ blev opfattet af de studerende; for det tredje ønsker jeg at argumentere for Grundtvigs aktualitet og dog tidloshed. Dernæst går jeg over til at diskutere Grundtvigs holdninger i forhold til nogle tyske og britiske pædagogiske og sociologiske tankere, dertil nogle amerikanske og et par nordiske debattører på området.  Endelig bor det understreges, at Grundtvigs ideer og tanker er anvendt til at kaste lys over studiet (med et Grundtvig-ord ‘forklaring’). Studiet gør således ikke krav på at vare et traditionelt Grundtvig-studie.

Følgelig rejser jeg da spørgsmålet: Hvordan kan Grundtvigs pædagogiske tanker vare en inspiration til universitets-undervisning i Sydøstasiske kulturer og kontekster og bidrage til fremme af uddannelses-udvikling?

Uddannelsesbilledet her gengiver og diskuterer en bestemt dag i et tværfagligt kursusforløb i ‘curriculumudvikling’, der tillige tjente som undervisning i engelsk som ‘andet sprog’ og for ‘specifikke formal’ på et multikulturelt og interdisciplinært hold (se note 4). Tilsammen udgjorde vi en ‘lærendeforsamling’ (learningcommunity)! ‘levende vekselvirkning’.

Denne sårlige dag var Grundtvig ‘på skemaet’. Samtalerne i plenum gav anledning til refleksioner over Grundtvigs begreber ‘dannelse’ og ‘duelighed’ (for folkelivet i øjeblikket) samt ‘lærdom’ (for menneskelivet på det hele), som det ses udtrykt i Nordens Mythologi (afsnittet ‘Universalhistorisk Vidskab’).

Vi kom ind på områder som kolonisering, besættelse af fremmede magter, de deraf følgende lovgivnings- og kulturforandringer. Vi kom til den erkendelse, at uddannelseshistorie også er en del af et lands historie (national- og personalhistorie).

Samtidig førtes vi på sporet af sprogenes og religionernes identitetsbarende kræfter, og vi indså, hvorledes forskellige økonomiske orienteringer (plan- eller markedsøkonomi) over indflydelse på undervisnings- og religionsopfattelse. Ja, man kan ligefrem tale om ‘markedskulturer’.

Det viste sig, at de studerende umiddelbart kunne leve sig ind i Grundtvigs ‘mærkepæle’, som de betragtede som henholdsvis værdier og redskaber for undervisning med henvisning til bondesamfundet og den historiske udvikling i deres hjemlande. I refleksion herover diskuteres den mulige (eller ønskelige) transfer af Grundtvigs pædagogiske tanker til såkaldte tredjeverdenslande.

Konklusionen er, at vi snarere bor tale om inspiration. Centralt for begreberne ‘det levende ord’ og ‘sand vekselvirkning’ star en reference til Jürgen Habermas (‘den herredommefrie samtale’ og ‘kommunikativ handlen’), og Wilhelm Dilthey diskuteres som baggrund for den antropologiske og hermeneutisk-kritiske tilgang til studiet og en mulig Grundtvig-kritik af samme.

Endelig foretages en overvejelse af ‘Grundtvig som kvalitativ forskningsmetode’ sammenholdt med Grundtvigs holdning til metode og antropologi. Samtidig overvejes de mulige perspektiver for en integrations- og undervisningstilgang af multietniske, multikulturelle og multireligiøse nye borgere i eksempelvis Danmark.

Grundtvig-kilder til studiet udgøres af Nordens Mythologi, Bon og begreb om en folkelig højskole p a Akademiet i Søer samt sange og salmer, som de findes i Folkehøjskolernes Sangbog.

Herudover ønsker jeg at udtrykke min tak til forskningslektor Kim Arne Pedersen, Center for Grundtvigstudier, Aarhus Universitet for udstrakt hjalp og inspiration gennem mit studium og tilblivelsen af nærværende essay.