Grundtvig's »Land og the Living« and Anglo-Saxon scholarship in the Royal Library of Copenhagen

Abstract

Grundtvig's Land of the Living and Anglo-Saxon scholarship in the Royal Library of Copenhagen

[Grundtvigs De Levendes Land og angelsaksisk forskning i Det kongelige Bibliotek i København]

Af S.A. J. Bradley

Et studie af Grs tekst De Levendes Land rejser endnu engang spørgsmålet om betydningen af hans møde med den angelsaksiske litteratur og kultur. Når Grforskere overvejer dette engagement, er det typisk Beowulf og det heroiske sagnhistoriske de tænker på. De er også fortrolige med Grs egen beskrivelse af hans forhandlinger med de falske oldkyndige i London; og det er blevet til en ortodoksi i Gr-biografien, at interessen i de angelsaksiske håndskrifter, der førte ham til England (1829-31), helt veg pladsen for hans begejstring over englænderens frihed, både borgerlig og åndelig - en ortodoksi der nok trænger til at blive revideret. Mindre kendt og påskønnet er den samling af angelsaksisk poetisk materiale, han mødte i Cædmon-håndskriftet (Oxford Bodleian Library Junius MS 11) og i Exeter-bogen, på trods af den enorme arbejdsinvestering Gr lagde for dagen med at afskrive og redigere deres omfattende indhold.

Sandt nok er det, at Beowulf forsynede ham med hovedbegreber, symbolske grundtyper og billeder, som han siden kunne bruge alluderende inden for rammen af sine verdenshistoriske og nordiske perspektiver. Men Beowulf er kun en utypisk brøkdel af den overleverede angelsaksiske litteratur, som Gr begyndte at udforske efter 1815.1 de to bind af George Hickes’s Thesaurus og i andre lærde værker om angelsaksiske håndskrifter og tekster på den tid i Det kongelige Biblioteks besiddelse blev Gr som begyndende kirkelærer præsenteret for et overvældende vidnesbyrd om den oldkirkelige angelsaksiske litterære kultur baseret på kirkefædrene, og for et bemærkelsesværdigt portræt, både i historisk og litterær henseende, af den angelsaksiske kirke.

I særdeleshed i Humphrey Wanleys detaljerede oversigt (Thesaurus, Bd. ii) af Exeterbogen findes der side om side (i citater fra The Phoenix og Guthlac) referencer til og poetiske redegørelser af lifgendra land- de levendes land. Med supplement af passager fra andre håndskrifter, som også er citerede i samme bind, kunne disse referencer meget vel have bidraget til skabelsen af Grs digt De Levendes Land i 1824, både hvad angår ideer og digtets retoriske form. Uanset om denne specifikke udlægning er bevist, drager omfanget af bevismateriale opmærksomheden mod den potentielt store indflydelse af Grs studier i angelsaksiske håndskrifter på hans udvikling, fra 1815 af, både som poet og som kirkelærer. Hvad J. H. Schjørring har skrevet om Grs benyttelse af Fønix-motivet, kunne vel gælde for hele Grs engagement med angelsaksisk litteratur - og angelsaksisk litterær forskning - nemlig at herudfra kan vi »danne os et indtryk af, hvordan han virkeliggør sin hovedbestræbelse, nemlig den at udfolde forbindelsen mellem det poetiske billedsprog og trosbekendelsens grundsandheder«. En mere omfattende undersøgelse af dette engagement ville uden tvivl styrke værdsættelsen af Grs udførelse af »en nyskabende mytopoiesis« (Anders Klostergaard Petersen).