Grundtvig and the War that changed Danish Identity

Abstract

Grundtvig og den krig, som ændrede den danske identitet

Af Hans Kuhn

Grundtvig var længe, som Kierkegaard, en outsider i sin tids København. Hans vision af en kristeligt inspireret national og social fornyelse vandt ringe genklang hos guldalderens æsteter (som parret Heiberg), hvor teatret var den centrale kulturelle institution, og hos de liberale aktivister (som Lehmann og Ploug), for hvilke enevældens afskaffelse var hovedmålet. Den nationalistiske bølge, som Treårskrigen fremkaldte, gav ham en chance for at nå et publikum i alle regioner og samfundslag, ikke fordi hans ugeblad »Danskeren« spredtes så vidt, men fordi mange af de mere end 150 tidsdigte, han publicerede i det, blev optaget i svigersønnen P. O. Boisens Nye og gamle Viser af og for det Danske Folk, som ikke kun blev en stor succes som soldatervisebog, men var meget udbredt i de følgende decennier (ca 7.000 trykte eksemplarer) og blev forbillede for mange andre sangbøger, bl.a. Folkehøjskolesangbogen. Disse sange tog deres udgangspunkt ikke i landsoldatens, sømandens eller den borgerlige frivilliges psykologiske situation og praktiske problem, som f. eks. Fabers, Reckes og H.C. Andersens krigssange gjorde, men i syner af dansk historie og danskernes bestemmelse i verden, som Grundtvig havde formuleret langt tidligere: danskerne som Guds udvalgte folk og som en nordisk bastion mod Syden, modersmålet som nationens vigtigste integrationsmoment, almuen som det sande ‘folk’, en åndelig og politisk dansk-tysk modsætning fra arilds tid. Billedverdenen i disse digte kom fra Bibelen (f.eks. »den gamle af dage« eller »danskerne som offerlam«), heraldikken (den danske løve mod den tyske ørn eller lindorm, den holstenske nælle), den nordiske mytologi (Thors hammer, Mimers brønd, Baldersbålet, skjoldmøer) eller mytisk historie (Uffe hin Spage, Niels Ebbesen).

Kun i den udstrækning, der fandtes kendte eller blev skrevet gode nye melodier, kunne disse (alt andet end ‘folkelige’) digte få succes som sange. Melodien til tidens efter »Kong Christian« mest udbredte patriotiske sang, »Danmark dejligst Vang og Vænge«, blev brugt til »Danmarks Løve, ryst din Manke«, melodien til en krigssang fra århundredets begyndelse, »Saa kæmped de Helte af Anden April« til »Kong Vermund den gamle, af Alderdom blind«, melodien til »Moders Navn er en himmelsk Lyd« til »Dannemark er det gamle Navn«, Weyses melodi til Willemoessangen »Kommer hid, I Piger smaa« til »Kommer, alle Moders Børn«, mens »Fædemeland ved den bølgende Strand« måtte vente til Nutzhorns melodi, førend den blev udbredt som sang i 1860erne, i tiden for den anden slesvigske krig. Artiklen koncentrerer sig om de første digte fra marts/april 1848, som allerede indeholdt hele Gmndtvigs program eller vision for en ny dansk identitet.