Education for life

Abstract

Uddannelse for livet: det nigerianske perspektiv.

Af Kachi E. Ozumba

Artiklen beskriver, hvorledes Grundtvigs skoletanker f.res ud i livet p. en moderne nigeriansk skole, The Grundtvig Institute i Onitsha, ledet og grundlagt af dr. Kachi Ozumba. Artiklen tager udgangspunkt i den grundtvigske modstilling af skolen for livet og skolen for døden. I nigeriansk sammenhæng finder man på den tid, hvor Grundtvig begyndte at tale om skolen for livet, undervisningsformer, der tager udgangspunkt i menneskelivet. Således svarer den mundtlige undervisning i folkets traditioner og praktiske liv til elevernes alderstrin, og således brydes forbindelsen mellem skolen og samfundslivet aldrig.

Denne traditionelle undervisning er i overensstemmelse med Grundtvigs skoletanker, der jo netop betoner undervisningen på modersmålet, udgangspunktet i folkets traditioner og forbindelsen mellem undervisningen og livet, som det leves.

For Grundtvig var latinskolen skolen for døden. For den nigerianske opdragelse er skolen for døden den vesteuropæiske opdragelse, som måske er det mest dybtgående levn fra kolonitidens undertrykkelse. Nigeria - der trods militærstyre er i besiddelse af en forholdsvis fri offentlighed - er i henseende til areal, befolkning og økonomi et meget stort land, og selv om uddannelsessektoren har udviklet sig stærkt siden Nigerias uafhængighed i 1960, dækkes kun 2-25 % af landets uddannelsesmæssige behov. Når Grundtvigs skoletanker introduceres i en nigeriansk sammenhæng, er det vigtigt, at dette sker ud fra en nigeriansk tankegang. Baggrunden for skolen i Onitsha skal søges i Nigeria-Biafra-krigen, hvor de medlemmer af Igbo-Stammen, der levede i Biafra-området, ikke blot mistede materiel ejendom men også mistede selvtilliden. For dem giver uddannelse hflb om en ændring af denne situation. Men den traditionelle college uddannelse, der sædvanligvis vælges, er ikke brugbar, eftersom der ikke er arbejde til de højtuddannede unge, og eftersom deres ambitioner efter studiet umuliggør en tilbagevenden til landsbylivet. Det er i den sammenhæng, Grundtvigs højskoletanker har kunnet udnyttes til skabelse af en alternativ uddannelsesform. Da dr. Ozumba planlagde en sådan nigeriansk skoleform, nægtede det officielle uddannelsessystem og erhvervslivet ham støtte, og i stedet fik han støtte af en græsrodsbevægelse for kvinder. I dag består halvdelen af eleverne af studenter, der har forladt de vestligt inspirerede skoler uden at tage eksamen, kvinder, hvis fremtidsmuligheder i kraft af deres kulturelle, traditionelle position ofte synes begrænsede. Disse kvinder har derfor behov for skolens støtte, og som bærere af familien og dens liv er deres samfundsmæssige betydning meget stor. Grundtvig instituttets undervisning sigter da dels mod at give de enkelte individer selvtillid, dels mod at lade dem indgå. i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor de støtter samfundslivet, den nigerianske kultur og arbejdet for national enhed. Grundtvig instituttets arbejde for at n. disse mål hæmmes af det kolonialistiske, bogligt orienterede undervisningssystem, men samtidig er det nødvendigt for skolen ikke helt at bryde med dette system, al den stund skolen af hensyn til det konventionelle tankesæt ikke kan fremstå som alt for radikal.

Skolens utraditionelle, nyskabende initiativer bliver derfor til i tilknytning til mere konventionelle uddannelsesforløb som tekstil design, restaurant-og hoteldrift og sekretæruddannelse. I tilknytning til denne erhvervsorienterede undervisning gives der undervisning i eksempelvis udviklingsproblematik, nigeriansk historie, traditionel kunst, nigeriansk sprog og kultur. Den enkelte elevs erhvervsorienterede uddannelse følges således op af en mere værdi- og holdningsorienteret undervisning. Gennem fællesarrangementet ’Grundtvig timen’ og gennem studiegrupper virkeliggøres skolen for livet yderligere. I 1993 flytter skolen ind i nye bygninger, finansieret b.de fra Nigeria og Danmark, og i årene derefter vil den nigerianske folkehøjskole blive virkelighed. En række problemer knytter sig hertil: hvilket af de 395 nigerianske sprog skal vælges til det levende ords undervisning, og hvilken identitet skal genfindes og opbygges: den før-kolonialistiske, den kolonialistiske eller en blanding? Medens disse problemer lyses, fortsattes skolens arbejde med at sprede grundtvigske idealer i Nigeria.