William Michelsen og Grundtvigs historiesyn

Abstract

I artiklen præsenteres metoden og tesen i William Michelsens monografier Tilblivelsenaf Grundtvigs historiesyn (1954) og Den sælsomme forvandling i N.F.S. Grundtvigs liv (1956). Der gøres rede for den kritik, bøgerne har modtaget i årenes løb, og Michelsens fortolkning af Grundtvig og hans inspirationskilder som repræsentanter for et bibelsk historiesyn i form af lineær frelseshistorie drages i tvivl. Med støtte i nyere tysk historiefilosofi og historieteori (Karl Löwith, Reinhart Koselleck og Arno Seifert) vises det, at Grundtvigs inspirationskilder er præget af en før- eller tidligmoderne tænkemåde, hvor historien ikke tænkes som et lineært forløb, og hvor begrebet “historisk erkendelse” ikke er knyttet til fortiden. Grundtvigs billede af historien som et udviklingsforløb føres tilbage til romantisk inspiration, og ud fra Arno Seiferts studier i baggrunden for moderne historiefilosofi argumenteres der for, at Grundtvig sammen med den romantiske udviklingstanke arbejder med jødernes historie som en lineær kæde bagud i tiden, idet det jødiske folk og dets historieskrivning betragtes som bindeled til de ældste tider i verdens og menneskets historie.