Grundtvig-arkivet som genre

at tale med stemmerne i arkivet

Resumé

Artiklen undersøger Grundtvigs forfatterarkiv som en genre i sig selv og argumenterer for, at adgangen til arkivet er struktureret af dets organisering og registrering, og at dette kan have hermeneutisk betydning. Med udgangspunkt i
Rhetorical Genre Studies (RGS) og særligt Heather MacNeils arkivteori analyseres arkivets tilblivelse og funktion som diskursiv praksis. Artiklen følger arkivets historiske udvikling fra Grundtvigs død i 1872 over den tidlige ordning og strid om ejerskabet til udarbejdelsen af Registranten (1957-64), en detaljeret registratur over manuskripterne. Ved at læse arkivets metadata som retoriske ytringer identificeres de sociale handlinger, som arkivets opbygning og beskrivelse udtrykker. Arkivets genre ændrer sig i takt med dets brug og teknologiske rammer; særligt digitaliseringen åbner nye muligheder for at gentænke arkivets struktur og tilgængelighed, f.eks. gennem kronologiske eller tematiske reorganiseringer. Artiklen konkluderer, at arkivets betydning og funktion kun kan forstås gennem dets historiske og sociale kontekst og gennem de stemmer, der har bidraget til dets tilblivelse og vedligeholdelse.