Et dåbsritual i Grundtvig-arkivalierne
Resumé
Et håndskrift i Grundtvig-arkivalierne (Ny kgl. Saml. 3647 I 40 – 2 B 17), der ikke er nedskrevet af N.F.S. Grundtvig selv, rummer et barnedåbsritual, et ritual for hjemmedøbte børns fremstillelse i kirken og et ritual for nøddåb. Håndskriften tyder på, at det må være nedfældet af Peter Andreas Fenger; på lange stræk svarer barnedåbsritualet også til ritualet i Fengers Forslag til en paany gjennemseet Alter-Bog, som kunde blive tilladt til Brug i den danske Folkekirke (1874), der ifølge Fenger var udarbejdet i samarbejde med Grundtvig. Artiklen udgiver først håndskriftet og bringer dernæst en kommenteret synopse af håndskriftet og alterbogsforslaget. De løbende kommentarer til synopsen inddrager også Forordnet Alter-Bog (udgaverne 1812, 1830, 1857 og 1867) i sammenligningen, og et enkelt sted sammenlignes 1812-udgaven og håndskriftet ligefrem synoptisk. Håndskrift og alterbogsforslag synes imidlertid at forholde sig til den ældste udgave af den forordnede alterbog – ingen af dem benytter 1819-oversættelsen af Det Nye Testamente. Håndskriftet er kortere end alterbogsforslaget, der desuden gentagne gange afviger fra håndskriftet ved at reducere treenighedens tre personer til den anden, Jesus. Sekundære rettelser i håndskriftet indgår i det trykte alterbogsforslag. Disse iagttagelser leder til den slutning, at håndskriftet rummer det ritual, som Fenger og Grundtvig først havde udarbejdet i en form for samarbejde, mens alterbogsforslaget er Fengers sekundære omarbejdelse: En hel række særlige træk i håndskriftet kan forbindes med udtalelser af Grundtvig, og afvigelserne i alterbogsforslaget må da skyldes Fenger, og det foreslås, at dets koncentration om Jesus kan forstås ud fra Fengers følelsesladede engagement i vækkelserne. Afslutningsvis forklares det nærmere, hvordan ritualet i håndskriftet stemmer med Grundtvigs dåbsteologi, og det diskuteres, om elementer i håndskriftets ritual også indgik i Grundtvigs dåbspraksis i Vartov Kirke.
