N.F.S Grundtvig and Nationalism in Wales
DOI:
https://doi.org/10.7146/grs.v43i1.16074Resumé
N.F.S. Grundtvig og den nationale bevægelse i Wales
Af A.M. Allchin
Udviklingen i Europa gennem de seneste år har gjort det til en vigtig opgave at tage Grundtvigs tanker om det folkelige og nationale op til fornyet overvejelse og at inddrage nye synsvinkler for at opnå. en skånsom vurdering. I denne artikel har forfatteren fremlagt et materiale fra Wales til brug for sådanne overvejelser.
Det engelske sprogs dominerende indflydelse og - i større eller mindre sammenh.ng hermed - den amerikanske mediekulturs næsten monopolagtige dominans har bevirket en særlig form for internationalisering i sproglig, kulturel og politisk henseende. Hvis målestokken for en vurdering af det nationale udelukkende hentes fra sådanne aspekter af internationalt samkvem, vil resultatet let blive ringeagt for lokalsamfundene, idet disse har som deres fremmeste opgave at værne om deres historiske arv. Resultatet kan også. blive manglende forståelse for etnisk-nationale mindretal eller foragt for regionernes bestræbelse på at st. vagt om deres lokale særpræg.
Ganske vist har vi gennem de seneste år tillige kunnet observere en kraftig modreaktion imod .de stores. overherredømme; men det er dog fortsat en væsentlig opgave at s.ge klarhed om balanceforholdet mellem internationalt fællesskab og de ’små lokale’ enheder med deres religiøse, sproglige, kulturelle og politiske egenart. Som en supplerende indfaldsvinkel for en afvejning af dette forhold kan det lønne sig at betragte den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales, og en udtømmende forståelse heraf forudsætter, at inspirationen fra Grundtvig og den danske højskolebevægelse bliver taget med i betragtning.
Som en parallel til denne inddragelse af Wales og den truede walisiske folkekultur peger forfatteren på Anders Pontoppidan Thyssens pionerarbejde om Haderslev Stifts historie. (Artiklen er en bearbejdelse af et foredrag, der blev holdt ved et symposium arrangeret i anledning af AP. Thyssens 70-.rs dag i 1991).
Den walisiske politiker og skuespilforfatter, John Saunders Lewis (1893-1985) giver i et af sine skuespil et levende og morsomt billede af, hvorledes indflydelsen fra Grundtvigs tanker på den walisiske stræben efter kulturel og politisk selvstændighed har udfoldet sig. Imidlertid er det ikke Lewis, der først blev opmærksom på Grundtvig, men derimod David James Davies (1893-1956). Denne var i 1920’rne på flere ophold ved danske højskoler og modtog herfra en inspiration, der fik afgørende betydning for hans indsats for den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales. Davies’ idealer undergik en kraftig forvandling efter mødet med de grundtvigske tanker. Mens han i sin ungdom havde været påvirket af en benhård kommunisme og været overbevist om, at en socialistisk planøkonomi var den eneste mulige vej til retfærdighed i samfundet, blev han efter besøgene på de danske højskoler ført ind på en kurs, der snarere var orienteret ud fra samtalens nødvendighed og individernes vilje til indsats.
Ganske vist bevarede Davies hele sit liv en social indignation og en visionær lidenskab, men den blev nu afstemt af, at han samtidig betonede de muligheder, der l. i andelstanken. Under et af sine ophold i Danmark midte Davies en ung irsk kvinde, Noelle French, der senere blev hans hustru. De blev begge forgrundsskikkelser i kampen for at vinde forståelse for Grundtvigs tanker i Wales.
Noelle Davies forfattede flere skrifter, der fremdeles m. betragtes som værdifulde og læseværdige fremstillinger af Grundtvigs overvejelser om livsoplysning. Noelle Davies havde endvidere gennem mange år nær tilknytning til Grundtvig-Selskabet og forfattede bl.a. de engelske resuméer til årbogen. AM. Allchin går i sin artikel desuden ind på hovedpersonernes religi.se overbevisning og deres konfessionelle ståsted. Mens Saunders Lewis blev katolik og lod sig inspirere af den franske filosof Jacques Maritain, var Davies protestant og frikirkeligt orienteret. Davies’ antiklerikale grundholdning rummer utvivlsomt lighedstræk med sider af de folkelige vækkelser i Danmark, men han havde dog også. en udtalt kærlighed til gudstjenesten, i særdeleshed den metodistiske tradition, der i det hele taget har spillet en afgørende rolle i Wales frem til i dag.
Spørgsmålet melder sig da, om ikke Grundtvigs tanker også. i fremtiden vil kunne øve indflydelse i Wales? Hidtil har der kun været tale om ganske sporadiske ansatser, men maske kan det betragtes som opmuntrende tegn, at der gennem de seneste år er foreg.et en udvikling henimod flere institutioner i selvstændigt walisisk regi, både inden for kirke, kultur og samfundsliv.