Grundtvig, Anglo-Saxon Litterature, and 'Ordets kamp til seier'
DOI:
https://doi.org/10.7146/grs.v41i1.16031Resumé
Grundtvig og den angelsaksiske litteratur.
’Ordets Kamp til Seier’
Af SA.J. Bradley
Forfatteren analyserer Grundtvigs oversættelse og tolkning af Bjovulf-drapen, idet han indledningsvis påpeger, at Grundtvigs format og betydning i henseende til forståelsen af den oldengelske digtning er blevet erkendt af engelske litteraturhistorikere i dette århundrede (bl.a. Tolkien), i modsætning til den manglende respons på Grundtvigs egen tid. Afhandlingen bygger desuden i høj grad på Andreas Haarders forskningsresultater.
I karakteristikken af Grundtvigs tolkning af Bjovulf-drapen peges der på bestemte nøgleord, såsom den prægnante forståelse af ordet, folket, folkelivet o.a., med henblik på de fundamentale vanskeligheder med at finde en dækkende oversættelse til engelsk. Artiklens hovedsigte er imidlertid at analysere, hvordan Grundtvig anskuer det episke drama i sammenhæng med sit universalhistoriske syn ud fra forvisningen om, at historien fører frem til "Ordets Kamp til Seier”.
I den nærmere karakteristik af Grundtvig som dansk kender af den oldengelske litteratur inddrages endvidere Grundtvigs prospekt fra 1830, hvori han som resultat af sine to første Englandsrejser annoncerede et større publikationsprojekt, i hvilket han - særdeles ambitiøst - ville offentliggøre en omfattende samling af den oldengelske digtning. Også Rasmus Rasks grammatik over det oldengelske sprog (ligeledes udkommet i 1830) inddrages.
I tolkningen af Bjovulf-drapen betoner dr. Bradley særlig Grundtvigs forståelse af denne side af sit digterkald, at han som historiker, digter og skjald skulle anskueliggøre sammenhængen mellem ’begivenhed’ (den enkelte hændelse i fortiden) og ’bedrift’ (begivenheden set i lyset af universalhistoriens overordnede mønster). Ved at afbilde, hvordan denne forbindelse giver sig udtryk, fortæller Grundtvigs epos noget om sandhed slet og ret, idet den enkelte episode bliver et spejl, hvori vi kan se den ’store’ historie kendetegnet.
Historieforståelsen bag dette syn sættes i forhold til Beda Venerabilis’ krønike om den tidligste engelske kirkehistorie. Der er for Bradley ingen tvivl om, at Grundtvigs tolkning af Bjovulf hviler på et religiøst historiesyns fundament, hvori en kristen forsynstanke forener sig med det digterisk gengivne epos, der har universalhistorisk sigte.