Fredning af danske veteranege før ca. 1950 – Hvornår, hvordan og hvorfor?
Et historisk perspektiv på beskyttelse og bevaring af gamle egetræer
DOI:
https://doi.org/10.7146/ks.v2026i1.167838Nøgleord:
erindringssteder, monumenter, egetræer, oaksResumé
Når nogle egetræer historisk har opnået en imponerende størrelse og en tilsvarende høj alder har det sandsynligvis haft genetiske årsager. Men det var samtidig en nødvendig forudsætning for den høje alder, at træerne gennem livet undgik fældning og måske ligefrem blev genstand for aktive plejeforanstaltninger. I det følgende vil vi undersøge hvordan nulevende gamle ege fordeler sig i landskabet med hensyn til geografi og ejendomsforhold, og vi vil diskutere mulige svar på de nærliggende spørgsmål, hvornår, hvordan og hvorfor beskyttelse med henblik på bevaring af dem begyndte at finde sted.
Referencer
Adriansen, Inge 2011: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. Museum Tusculanums Forlag.
Bang, J. 1927: ”Gamle Ege paa Oreby og Berritzgaards Skovdistrikt”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 12, s. 16-35.
Bang, Lars 1967: Diametertilvækst og aldersbestemmelse for gamle ege. Navnlig med henblik på videreførelsen af Raunkiærs undersøgelser fra 1934. Utrykt storopgave i skovbrugshistorie, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Barnes, Gerry & Tom Williamson 2011: Ancient Trees in the Landscape. Norfolk’s arboreal heritage. Windgather Press.
Bech, Mary W. 1971: Træerne i de illuminerede manuskripter gennem 1000 aar. Rhodos.
Bistrup, Carl 1943: ”Store Ege paa Torbenfeldt”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 28, s. 548-554.
Blicher, Steen Steensen 1844: ”Min Vinterbestilling i 1842 & 1843”. Samlede Noveller 6, Randers.
Blomberg, Per 2003: ”Artvis beskrivning”. P. Blomberg & M. Billqvist (red.): Skånska Jätteträd deras förekomst, betydelse och historia. Naturskyddsföreningen i Skåne, s. 27-73.
Brøndegaard, V.J. 1987 (2. udg.): Folk og Flora 1. Rosenkilde og Bagger, s. 271-324.
Brøndegaard, Vagn J. 1979: ”Traditioner om træer”. Sønderjysk månedsskrift, 55:10, s. 321-348.
Brøndsted, K.G. 1925: J.B.S. Estrup 1825 – 16. April – 1925. Højres Fond.
Buchwald, Erik 1926: ”Gamle Ege paa Grevskabet Frijsenborg”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 11, s. 22-59.
Conwentz, Hugo 1904: Die Gefährdung der Naturdenkmäler und Vorschläge zur ihrer Erhaltung. Berlin.
Damsholt, Tine 1999: ”En national turist i det patriotiske landskab”. Fortid og nutid 1999, s. 3-26.
Eliasson, Per 2002: Skog, makt och människor. En miljöhistoria om svensk skog 1800-1875. Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien.
Elling, Christian 1942/1979: Den romantiske Have. Danske Studier. Gyldendal.
Erichsen, John & Luise Skak-Nielsen 2012: Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780-1830. Forlaget Historismus.
Evensen, Olav 1968: Klude-egen i Lestrup skov. Privat tryk.
Fabricius, O. m.fl. 1925: ”Gamle Ege i Danmark”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 10, s. 379-382.
Feldborg, Andreas Andersen 1824: Denmark Delienated, or Sketches of the Present State of That Country I-II. Edinburgh.
Fleischer, Esaias 1779: Forsøg til en Underviisning i det Danske og Norske Skov-Væsen. København.
Friis-Hansen, Jens B. & Finne Slente 1987: Frédéric de Coninck og Dronninggaard. En mosaik af tekster og billeder. Historisk-Topografisk Selskab for Søllerød Kommune.
Fritzbøger, Bo 1992: Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse. Landbohistorisk Selskab.
Fritzbøger, Bo 1994: Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Gyldendal.
Fritzbøger, Bo 2001: ”Fortidens grænseløse landskaber”. T. Hels m.fl. (red.): Grænser i landskabet. Odense Universitetsforlag, s. 135-156.
Grove, P.V. 1879: Danmark. Illustreret Rejsehaandbog. »Nutidens« Forlag.
Hagender, Fred 2001: The Spirit of Trees. Science, Symbiosis, and Inspiration. Continuum.
Hansen, Ellen 1943: ”Historiske Optegnelser om Trævæksten paa Bornholm”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 28, s. 11-22.
Hansen, Ellen 1947: ”Brændevinsege og andre Ege”. Jul paa Bornholm, s. 36-38.
Hansen, Martin A. 1961: ”Kludeegen”. Tanker i en skorsten. Essays. Gyldendal, s. 48-54.
Helms, Johannes 1923: ”Kæmpe-Egene i Jægerspris Nordskov”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 8, s. 500-521.
Henriksen, H.A. & K. Sanojca 1983: ”Bøgeunderskovs betydning for udvikling af vanris på Stilkeg (Quercus robur L.)”. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 39:1, s. 93-119.
Hirschfeld, C.C.L. 1780: Theorie der Gartenkunst 2. Leipzig.
Holten, Just 1919: ”Gamle Ege i Grevskabet Christianssædes Skove”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 4, s. 379-395.
Holten, Niels Erik 1998: ”Kæmpeege i Danmark. En beskrivelse af de 30 tykkeste træer”. Dansk Dendrologisk Årsskrift, 16, s. 25-111.
Jansen, F.J. Billeskov 1963/1985: Den danske lyrik 1. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Charlotte S.H. 1999: ”På grænsen til den anden verden”. B. Fritzbøger (red.): Skoven i lokalhistorien. Dansk Historisk Fællesråd & Skovhistorisk Selskab, s. 91-101.
Jensen, Th. 1965: ”Et forsøg på aldersbestemmelse af Storkeegen og Kongeegen i Jægerspris Nordskov”. Dansk Dendrologisk Årsskrift, 2:II, s. 248-160.
Johansen, Vagn 1952: Det danske Skovbrug i Krigs- og Efterkrigstiden 1939-50. Dansk Skovforening.
Jones, Owain & Paul Cloke 2002: Tree Cultures. The Place of Trees and Trees in their Place. Berg.
Katajala-Peltomaa, Sari & Raisa Maria Toivo 2022: “Introduction: Religion as Historical Experience”. Histories of Experience in the World of Lived Religion. Palgrave Macmillan.
Konradsen, O. Glud 1928: ”Gamle Ege paa Pederstrup og Christianssæde”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 13, s. 222-240.
Lange, Johan & Peter Erasmus Müller 1879: ”Opfordring til Fredning af mærkelige Træer og Trægrupper”. Tidsskrift for Skovbrug, 3, s. 316-318.
Lange, Johan 1885: ”Bidrag til de i Danmark dyrkede Frilandstræers Naturhistorie”. Tidsskrift for Skovbrug, 8, s. 91-134.
Lange, Johan 1892: ”Bidrag til de i Danmark dyrkede Frilandstræers Naturhistorie II”. Botanisk Tidsskrift, 18, s. 84-94.
Lange, Max 1937: Unsere deutschen Eichen mit Erläuterungen ihrer Schönheit und Eigenart. Verlag Walther Schwalbe.
Leroy, Thibault, Christophe Plomion & Antoine Kremer 2019: “Oak symbolism in the light of genomics”. New Phytologist 226, s. 1012–1017.
Lidegaard, Mads 1996: Danske træer fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Locke, John 1694/1924: An Essay concerning Human Understanding by John Locke. Abridged and Edited by A.S. Pringle-Pattison. Oxford at the Clarendon.
Logan, William Bryant 2005: Oak. The Frame of Civilization. W.W. Norton & Company.
Lorenzen, Poul 1944: Egen og Rønnen i dansk Folketro. København.
Lunn, Ulla 2022: Eg. Gads Forlag.
Lynch, Kevin 1990 (1960): The Image of the City. The MIT Press.
Madsen, Flemming Kiilsgaard 1979: Naturfredningssagens historie i Danmark. Odense Universitetsforlag.
Mansa, Johan Ludvig 1798: Udkast til Hauge-Anlæg i den engelske Smag samt Anvisning til at inddele og beplante smaae Partier. København.
Matthiessen, Hugo 1942: Det gamle Land. Billede fra Tiden før Udskiftningen. Gyldendal.
Mentz, August 1909: Naturfredning særlig i Danmark. Udvalget for Naturfredning.
Molbech, Christian 1815: Ungdomsvandringer i mit Fødeland 2. København.
The Natural History of Remarkable Trees, Shrubs and Plants 1831. London.
Nielsen, P.C. 1957: ”Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov”. Dansk Dendrologisk Årsskrift, 1:4, s. 317-372.
Nielsen, P.C. 1960: ”Nordskovens kæmpeege”. Frederiksborg Amts historiske Samfunds årbog 1960, s. 3-36.
Nielsen, P.C. 1965: ”Tegninger af berømte træer med tekst af P. Chr. Nielsen”. Dansk Dendrologisk Årsskrift, 2:2, s. 127-147.
Nielsen, P.C. 1973: ”Kæmpeege og tjørneskov i Jægersborg Dyrehave”. Dansk Dendrologisk Årsskrift, 3:3, s. 296-312.
Nielsen, P.C. 1974: ”Jægersprisskovene”. R. Skovmand (red.): Jægerspris Slot og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse. Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, s. 261-357.
Nyrop, K. 1890-92: ”Kludetræet”. Dania. Tidsskrift for folkemål og folkeminder, 1, s. 1-31.
Nystrøm, Eiler (udg.) 1930: Drevons Beskrivelse af Dronninggaard 1786 med Tegninger af Erik Paulsen. Gyldendal.
Oppermann, Adolf 1932: ”Egens Træformer og Racer”. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 12, s. 1-400.
Ottosen, Sven 1997: ”Traditionstræer”. Else Marie Kofod og Eske K. Mathiesen (red.): Traditioner er mange ting. Festskrift til Iørn Piø. Foreningen Danmarks Folkeminder, s. 317-324.
Pater, Jeroen 2017: Riesige Eichen. Baumpersönlichkeiten und ihre Geschichte. Frölich und Kaufmann Verlag.
Piø, Iørn 1966: ”Skoven i 1800-årenes folketradition”. Danmarks Naturfredningsforenings Årsskrift 1966, s. 67-82.
Qvistorff, Helge 1995: Berømte danske træer – 66 træer og deres historier. Danmarks Radios Forlag.
Rackham, Oliver 1980: Ancient Woodland it shistory, vegetation and uses in England. Edward Arnold.
Rackham, Oliver 1990 (1976): Trees and Woodland in the British Landscape. The Complete History of Britain’s Trees, Woods & Hedgerows. Phoenix Giant.
Raunkiær, Kristian 1934-37: ”Dyrehavens gamle Ege”. Botaniske Studier, 1, s. 85-162.
Rival, Laura 1998: “Trees, from Symbols of Life and Regeneration to Political Artefacts”. The Social Life of Trees. Anthropological Perspectives on Tree Symbolism. Berg, s. 1-36.
Sarauw, Georg 1900: ”Fredning af mærkelige Træer og Trægrupper”, Tidsskrift for Skovvæsen, 12, s. 81-87.
Schmidt, August F. 1932: ”Hultræer i Danmark”. Danske Studier. Gyldendal, s. 33-56.
Schouw, Joakim Fredrik 1856: Naturskildringer. En Række populære Foredrag. Ny forøget Udgave. København.
Schovelin, Axel 1881-1891: Mærkelige gamle danske Træer navnlig Ege og Bøge 1-7. Vilhelm Trydes Boghandel.
Steenstrup, Johannes 1923: ”Naturfølelsen overfor Danmarks Skove”. Gads Danske Magasin 17, s. 273-286.
Syrach-Larsen, Carl 1970: ”Træerne”. N. Blædel m.fl. (red.): Bogen om Dyrehaven. Rhodos, s. 17-74.
Thomas, Peter 2012: Trees. Their Natural History. Cambridge University Press.
Tiemroth, Peter 2014: ”Bornholms sidste brændevinsege”. 40 år for træerne.
Jubilæumsskrift. Fonden for Træer og Miljø & Dansk Dendrologisk Forening, s. 89-93.
Udvalgsbetænkning vedrørende den fremtidige Drift af Jægersborg Dyrehave set fra et landskabeligt Synspunkt. 1919-20, København.
Vaupell, Christian Theodor 1863: De danske Skove. P.G. Philipsens Forlag.
von Salisch, Heinrich 1911: Forstästhetik (Dritte Ausgabe). Berlin.
Watkins, Charles 1998: “’A solemn and gloomy umbrage’: changing interpretations of the ancient oaks of Sherwood Forest”. C. Watkins (red.): European Woods and Forests. Studies in Cultural History. CAB International, s. 93-113.
Wegge, Paul 1925: ”Gamle Ege i Vemmetofte og Rosendal Skove”. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 10, s. 383-408.
Ødum, Søren 1968: ”Udbredelsen af træer og buske i Danmark”. Botanisk Tidsskrift, 64:1, s. 1-118.
Österman, Per 2001: Svenska Jätteträd och deras mytologiska historia. Artbooks.
Utrykt materiale
Rigsarkivet:
Skov- og Naturstyrelsen, Skovreguleringen, Fortegnelse over mærkelige Træer og Trægrupper i Statsskovene i Kongeriget og Hertugdømmet Slesvig, 2.3.1863.
Det kongelige Bibliotek:
Additamenta 342, 2o: Protokol over fredede Naturmindesmærker i Gjenpart af den af Udvalget for Naturfredning førte Fortegnelse.
Billedsamlingen: I.G. Burman Becker: Egetræ ved Klampenborg, Jægersborg Dyrehauge, udat.
Kortsamlingen: Jørgen Dinesen: Accurat Söe og Land Cort offver Amager, Saltholm, Hveen og langs Kysten fra Kiøbenhavn til Helsingör. Efter Kongl. May’s Allernaadigste Befaling indrættet Anno Christi 1688 paa Nye Viis og Geometrische Maade, 1688.
Besøgte hjemmesider
Becker, I. G. Burman: Egetræ ved Klampenborg, Jægersborg Dyrehauge, https://digitalesamlinger.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object568139/da/ (Besøgt 21/04 2026).
BOOK XVI. THE NATURAL HISTORY OF THE FOREST TREES, https://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.02.0137%3Abook%3D16&force=y (Besøgt 21/04 2026).
Danmarks Naturfredningsforening: Fredninger i Danmark, https://www.fredninger.dk/ (Besøgt 21/04 2026).
Dansk Dendrologisk Forening: Dansk Træregister, https://www.dendron.dk/dtr (Besøgt 21/04 2026).
Dinesen, Jørgten: Accurat Söe og Land Cort offver Amager, Saltholm, Hveen og langs Kysten fra Kiøbenhavn til Helsingör. Efter Kongl. May’s Allernaadigste Befaling indrættet Anno Christi 1688 paa Nye Viis og Geometrische Maade, https://digitalesamlinger.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object72862/da/ (Besøgt 21/04 2026).
Garden Museum: Reptons røde bog for Sunderidge Park, https://artsandculture.google.com/story/aAURzisMCmxZKA (Besøgt 21/04 2026).
Jens Baggesen (1764–1826), https://kalliope.org/da/text/baggesen2002092701 (Besøgt 21/04 2026).
Kjær, Erik Dahl og Bill-Jessen, Annette: Gamle danske egetræer afslører deres hemmeligheder!, https://ign.ku.dk/nyheder/2023/gamle-danske-egetraeer-afsloerer-deres-hemmeligheder/ (Besøgt 21/04 2026).
Plans, Sketches & Proposals for the Improvement of her Ladyship’s Villa lately Purchased, Call’d Brandsbury at Wilsden, in Middlesex, https://www.doaks.org/resources/rare-books/plans-sketches-proposals-for-the-improvement-of-her-ladyships-villa-lately-purchased-calld-brandsbury-at-wilsden-in-middlesex (Besøgt 21/04 2026).
STRABO, Geography, https://www.loebclassics.com/view/strabo-geography/1917/pb_LCL182.317.xml?readMode=recto (Besøgt 21/04 2026).
The Morgan Library & Museum: Humphry Repton’s Red Books, https://www.themorgan.org/collection/Humphry-Reptons-Red-Books (Besøgt 21/04 2026).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Redaktionssekretær Kulturstudier; Bo Fritzbøger, Helle Serup
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Tidsskriftet forbeholder sig ret til førsteudgivelsen, mens ophavsretten til artiklen tilfalder forfatteren.
Artikler udgivet af Kulturstudier licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens
