Midt i en burtid

Resumé

Denne artikel tager afsæt i et europæisk borgerforslag om at ’afslutte burtiden’ via udvikling af ny lovgivning for landbrugsdyr, der udfaser brugen af bure. Samtidig foregår en intens offentlig debat om vilkårene for fritgående dyr i den danske natur. At bure inde eller ikke bure inde er et vanskeligt og mangeartet spørgsmål; burtiden er både svær at opretholde og at afvikle. Som en kvalificering af denne situation ser artiklen gennem et infrastrukturperspektiv nærmere på et par af burtidens begyndelser i Danmark. Fokus rettes mod to perioder med ekstraordinær intensivering af det danske husdyrbrug, nemlig slutningen af 1800-tallet hvor kvæget for alvor kom indendørs, og efterkrigstiden hvor voksende grisebesætninger medførte nye lukkede smittebeskyttende staldsystemer. Artiklens mål er at vise, hvordan bure, stalde og andre indelukker indgår sammen med kvæg og grise i en gensidig og cirkulær historie, som gradvist har frembragt nogle bestemte dyrekroppe, der derefter kun meget vanskeligt kan tænkes ud i det fri. Dermed argumenterer artiklen for, at burtiden med dens særlige infrastruktur har frembragt og cementeret nogle bestemte relationer mellem mennesker og produktionsdyr, der umiddelbart gør den nærmest umulig at slippe af med, men som også kalder desto højere på alternativer til det dominerende husdyrhold.