”Ødelæggelsen” af dansk mølleri. Fra eksportsucces og fredelig sameksistens til hård kamp om det danske melmarked 1884-1895

  • Ole Jeppesen

Resumé

Industrialiseringen medførte stor befolkningsvækst, voksende velstand og stigende efterspørgsel på fødevarer, også på dem, der før havde været luksusgoder – som f.eks. hvedemel. Danmark fik et ret omfattende handelsmølleri i anden halvdel af 1800-tallet, baseret på en stor meleksport, og det var, sammen med overgangen til animalsk produktion, medvirkende til at forlænge den økonomiske højkonjunktur, som kornsalgsperioden var, i yderligere et par årtier. Da den ”amerikanske melkonkurrence” satte ind og store mængder hvede og flormel fra Amerika kom på det europæiske marked, blev konkurrencen dog for hård. De amerikanske møller overtog det engelske marked og vores nabolande, Tyskland og Sverige, indførte toldbeskyttelse og eksportpræmiering til egne handelsmøller. De fleste danske handelsmøller ønskede samme kurs og kæmpede for, at Danmark skulle indføre toldbeskyttelse, men selv om både regeringen og Landstinget gik ind for det, blev det ikke til noget, og derfor blev de danske handelsmøller udkonkurreret på eksportmarkederne af udenlandske møller. Af denne grund rettede handelsmøllerne deres afsætning og markedsføring mod det danske marked, da flormelet ikke længere kunne afsættes ved eksport. Det var ikke kun møllerbranchen, der havde interesse i toldspørgsmålet, idet dansk håndværk og industri generelt ønskede toldbeskyttelse, hvorimod landbruget, importører af handelsvarer, tilhængere af frihandel og mange forbrugere var modstandere af told, men spørgsmålet havde stor økonomisk betydning for møllerne og kom til at spille en dominerende rolle i debatten om dansk mølleri, både internt i Dansk Møllerforening, i de faglige tidsskrifter og i offentligheden. Toldspørgsmålet fik også betydning for debatten om ny teknologi og om lærlinges uddannelse.

Jeg har undersøgt debatten og magtkampene i Dansk Møllerforening og i to danske møllerifaglige tidsskrifter. Undersøgelsen viser, at de meget forskellige ambitioner og interesser gjorde det vanskeligt at samle mølleribranchen i en fælles kurs for dansk mølleri. Toldspørgsmålet blev en samlende faktor, fordi det havde stor politisk bevågenhed både hos ledende politikere, i ledende kredse i dansk erhvervsliv og i offentligheden. Det gav møllerne et fælles udgangspunkt, men resultaterne udeblev, og det fællesskab, der kom ud af kampen, var meget skrøbelig. Målet med denne undersøgelse er at afdække væsentlige positioner og interesser i dansk mølleri og samspillet imellem dem, som de blev udtrykt i debatten om mølleri under forfatningskampens slutfase, og dermed bidrage med ny viden om en central branche af stor erhvervshistorisk betydning.

---

The downward spiral of the Danish milling industry. From export success and peaceful coexistence to the struggle for the Danish flour market 1884-1895

Denmark gained a fair deal of mill trade in the second half of the 19th century, fuelled largely by flour exports, that together with the transition to animal production, provided good profit opportunities for Danish milling for a couple of decades. Competition became too hard, however, with the introduction of the "American flour competition" leading to the entrance of large amounts of wheat and flour from America, into the European market.

The American mills claimed the English market, while our neighbouring countries, Germany and Sweden, introduced customs protection and export subsidies for their own trading mills. Most Danish trading mills wanted the same support, and fought for Denmark to introduce customs protection, but despite both the Danish government and the county councils being in favour of it, nothing came of the idea, and as a consequence the Danish trading mills were unable to compete with foreign mills in the export markets. The trading mills therefore began directing their marketing at the Danish market, as the flour could no longer be sold for export. It was not only the mill industry that had an interest in the customs issue, as Danish crafts and industry generally wanted customs protection; whereas agriculture, importers of commodities, supporters of free trade and many consumers were opposed to customs, but the question had a major economic impact on the mills and came to play a dominant role in the debate about Danish milling, not only internally in the Dansk Møllerforening (Danish Millers Association), but also in trade journals and the wider public debate. The customs issue also had a bearing on the debate around new technology and the education of apprentices. I have investigated the discussion in the Dansk Møllerforening and in two trade journals from the industry. The very different ambitions and interests at play made it difficult to rally the milling industry behind a common course for Danish milling. The customs issue became a unifying force because it had great political visibility both with leading politicians, in leading circles in Danish business and with the public and it eventually gave the mills a common starting point; even though, ultimately, the hoped for results did not come to fruition and the united front that came out of the debate was very fragile. The goal of the article was to uncover the interaction between important positions and interests in Danish mills during the final phase of the constitutional debate, and so contribute new knowledge about Danish mills and business.

Publiceret
2017-07-10
Citation/Eksport
Jeppesen, O. (2017). ”Ødelæggelsen” af dansk mølleri. Fra eksportsucces og fredelig sameksistens til hård kamp om det danske melmarked 1884-1895. Erhvervshistorisk Årbog, 66(1), 20-84. Hentet fra https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/96145
Sektion
Artikler