De samvirkende danske Sukkerroedyrkerforeninger og Sukkerordningerne af 1930 og 1932

Resumé

Sukkerordningen af 1930 og 1932 blev indført for at sikre den danske sukkerproduktion, da der allerede i slutningen af 1920´erne var tale om en international ”sukkerkrise”. Artiklen her vil se på hvorfor de to sukkerordninger blev indført.

Sukkerordningerne er et pluralistisk udtryk for hvordan en mindre interesseorganisation, De samv. danske Sukkerroedyrkerforeninger, i et korporatistisk samarbejdede med den socialdemokratiske-radikale regering under 1930´emes krise sikrede statsstøtte til sukkererhvervet i en tid, hvor samarbejdet mellem stat og interesseorganisationer blev øget. På det politiske plan hjalp taktiske manøvrer sukkerordningerne gennem Rigsdagen. Sammen med regeringen og De Konservative gik dyrkerorganisationen udenom partiet Venstre og landets mest magtfulde korporative interesseorganisationer: Landbrugsraadet og Industrirådet. For De Konservative handlede støtten om at skabe politisk afstand til Venstre, mens regeringen brugte sukkerordningerne til at sikre sig De Konservatives støtte til andre velfærdsreformer.

Med Loven om den midlertidige Sukkerordning af 1932 blev sukkerindustrien statskontrolleret. Staten fik kontrol med produktionen. Dyrkerne fik en økonomisk attraktiv ordning, men måtte som forhandlingspartner også være ansvarsbærende overfor såvel de enkelte landmænd som forbrugerne. Endelig sikredes fabrikkerne en stabil produktion uden egentlig at stå til ansvar for sukkerordningen. Særlig må De Danske Sukkerfabrikker siges at stå som den store vinder efter ordningens vedtagelse.

---

The Danish beet farmers’ organisation and The Sugar Acts 1930 and 1932

In 1932 the Sugar Act (and the forerunner in 1930) is passed by the Danish parliament to ensure cultivation of sugar beets in Denmark. This paper will try to explain the origins of the ordinance.

In the late twenties international sugar production is threatened by a “sugar crisis” created by low prices. The Danish beet farmers’ organisation approaches the social democratic government in 1929-1932, wishing the production subsidized. Politically, tactical maneouvres help the ordinances through parliament. The Conservative Party seizes the issue to distinguish themselves from the liberal farmers’ party, Venstre, while the government uses it to ensure Conservative support for other welfare ordinances.

The sugar factories take no responsibility though the act benefits the sugar factory DDS, who is ensured a stable production. In 1934 DDS incorporates another factory, an event possibly planned with the government in 1932.

The influence of the beet farmers' organisation upon the government’s policy can be called corporatistic. The Sugar Acts of 1930 and 1932 are primarily the result of an alliance between a small interest group and two political parties with a factory possibly at work behind the stages.