Niels Pedersen Grunnet og Den evangelisk-lutherske Frikirke

Resumé

N.P. Grunnet mødte som ganske ung De Stærke Jyder og blev præget af denne luthersk-ortodoks-pietistiske vækkelse. Som soldat mødte han Brødremenigheden i Christiansfeld, fik kald til ydre mission og blev optaget på den fælleskirkelige missionsskole i Basel. Senere blev han præget af gammel-lutheranerne. Allerede før rejsen til Basel fik han kontakt med dr.theol. H.C. Rørdam, der senere blev formand for Det Danske Missionsselskab (DMS). I Basel kom lutheraneren Grunnet i et spændingsforhold til skolens interkonfessionelt prægede rektor. Tilbage i Danmark ønskede DMS’ formand Rørdam at ansætte Grunnet som DMS’ missionær, men da flere i bestyrelsen var betænkelige, blev han aldrig ydremissionær. I stedet blev han påvirket af Søren Kirkegaards folkekirkekritik, brød med folkekirken og dannede i 1855 Den evangelisk-lutherske Frikirke (Frikirken), hvis leder han var i over 40 år til sin død. I artiklen undersøges Frikirkens videre historie primært for at få svar på, hvorfor Frikirken, der repræsenterer ortodoks lutherdom præget af Missourisynoden, aldrig har fået folkelig tilslutning. Det skyldes dels, at den pietistiske del af Den Gudelige Forsamlingsbevægelse normalt foretrak at tilslutte sig Indre Mission (IM) og Luthersk Missionsforening (LM) inden for folkekirken, og dels at Frikirken har været præget af indre brydninger.