Descendit ad Inferos - en religionsteologisk undersøgelse

Resumé

Den eksklusivisme, som den romerskkatolske og den lutherske statskirke tidligere har været domineret af, er med tiden blevet mere og mere marginaliseret i Folkekirken i Danmark. Den religionsteologiske diskussion mellem eksklusivisme og inklusivisme bliver let unuanceret, hvis ikke man yderligere opdeler eksklusivismen i en streng restriktivisme, hvor alle uden for kirken og kristendommen med sikkerhed er fortabt og en moderat eksklusivisme, hvor mennesker muligvis kan omvende sig efter døden. Ligesådan er det frugtbart at skelne mellem hård inklusivisme, hvor alle med sikkerhed bliver frelst og en blød inklusivisme, hvor frelsen er en mulighed – også uden for kirken. Grundtvig stod en overgang i opposition til liberaliseringen af teologien herunder de inklusivistiske elementer, men han endte med at bidrage til en inklusiv religionsteologi blandt andet med sin genopdagelse af oldkirkens tradition om Kristi nedfart til dødsriget/helvede for at prædike for de ulydiges ånder. Grundtvigs religionsteologi indeholder på hans ældre dage mange inklusivistiske elementer, men han taler også om muligheden for fortabelse. Grundtvig kan pege på en vej, hvor man kan fastholde Kristus som Sandheden og samtidig anerkende, at der kan findes meget godt og sandt i andre religioner og livssyn. Ved at have en sådan nuanceret religionsteologi, er der håb for, at man både kan bevare kirken som et aktivt og inkluderende fællesskab, der er mission og på samme tid undgå nogle af restriktivismens faldgruber som sekterisme og frygt for verden.