En postkonstantinsk udvikling? Folkekirkens ordning fra 1800-tallet og til i dag

Forfattere

  • Kurt E. Larsen

Nøgleord:

Konstantinisme, folkekirke, statskirke

Resumé

Folkekirkens ordning og debatten om folkekirkens styring belyses i denne artikel ud fra begrebet konstantinisme. Efter 1849 bevarede den danske folkekirke i sin ordning mange konstantinske træk: Man støttede staten og løste en række af dens opgaver, mens staten fortsat lovgav for og styrede kirkens ydre forhold. Flertalsindstillingen i Betænkning 1544 fra 2014 lægger kun op til forholdsvis små ændringer i retning af folkekirkeligt selvstyre, og selvom der derved lægges op til mindre statskirkelighed, behøver det ikke betyde mindre folkekirkelighed, idet begrebet folkekirke i sig selv kan forstås meget forskelligt. Betænkningens rent teologiske bestemmelse af folkekirkens grundlag og formål peger også væk fra konstantinismen.

Downloads

Publiceret

01-03-2015

Citation/Eksport

Larsen, K. E. (2015). En postkonstantinsk udvikling? Folkekirkens ordning fra 1800-tallet og til i dag. Dansk Tidsskrift for Teologi Og Kirke, 42(1), 37–50. Hentet fra https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/27011

Nummer

Årg. 42 Nr. 1 (2015)

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.