Enhed og harmoni. En analyse af Ignatius af Antiokias ekklesiologi med perspektiv til paulinsk ekklesiologi
Nøgleord:
Ignatius af Antiokia, Ekklesiologi, Paulinsk ekklesiologi, Socioretorisk analyseResumé
Med udgangspunkt i en socioretorisk analyse af Ignatius af Antiokias breve undersøger denne artikel den kristne ekklesiologi ved overgangen til det 2. århundrede e.Kr. Denne analyse viser, at menighedernes enhed og harmoni var afgørende idealer for Ignatius, og at han funderede sin ekklesiologi med antikkens ledelsesidealer som retorisk bagtæppe. Dette ses blandt andet ved hans beskrivelser af biskoppens, presbyternes og diakonernes rolle i menigheden, i hvilke han fremsætter embedsholdernes liturgiske og teologiske funktion som et afgørende bolværk mod kaos og splittelser i menighederne. Artiklen sætter herefter væsentlige indsigter fra analysen i kontrast til den nytestamentlige, paulinske tradition. På denne baggrund fremsætter artiklen dels en teologisk nedskalering af den ekklesiologiske pneumatologi og dels en mere konservativ retorisk overtagelse af antikkens sociografi som mulige forklaringer på, hvorfor kirkens ekklesiologi blev mere stratificeret og hierarkisk ved overgangen til det 2. århundrede
e.Kr.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
