Søren Kierkegaard og C. S. Lewis om fantasi, fornuft og følelse
Nøgleord:
Søren Kierkegaard, C. S. Lewis, ApologetikResumé
Denne artikel er en sammenligning af Søren Kierkegaard og C. S. Lewis med særlig fokus på deres forståelse af fantasi og fornuft, og hvordan denne forståelse bestemmer deres menneskesyn og tanker om formidling. Kierkegaard og Lewis er ofte blevet anvendt i to noget forskellige traditioner, hvor Kierkegaard læses som en kritiker af apologetik og en dyrker af det paradoksale i modsætning til Lewis, som er dybt engageret i apologetik, ønsker at forene tro og fornuft og ellers skriver for børn og lægfolk. Jeg argumenterer for, at lighederne dem imellem er større end forskellene, og at en fordel ved en samlæsning er, at det derigennem er lettere at få øje på Kierkegaards apologetiske projekt, samt på Lewis’ bredere apologetiske sigte og hans dybdeborende hermeneutik.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.